Varm weekend i sigte

Temmelig usædvanligt for årstiden bliver den kommende weekend pæn varm - men med både skyer, regn og sol.

Torsdag holder det tørt indtil om aftenen, hvor der kan komme regn. Fredag kan det fortsat dryppe nogle steder på Fyn, men temperaturen kommer op i nærheden af 15 grader.

Lørdag og søndag bliver der skruet lidt mere op for blusset, og det kan blive helt op til 16-17 grader. Der kommer sol, men varmen bliver dog også ledsaget af skyer og byger.

I næste uge ser det ud til at blive mere normalt efterårsvejr med temperaturer i nærheden af de 10-12 grader.

Oversigt

    Oversigt