Varmechefer betaler 91.000 tilbage

En dyr varmerejse til Island har givet Middelfart Fjernvarmes tidligere direktør og værkets afgåede formand kolde fødder. 

-

/ritzau/
En dyr varmerejse til Island har givet Middelfart Fjernvarmes tidligere direktør og værkets afgåede formand kolde fødder, skriver Fyens Stiftstidende mandag. 

Med mere end to års forsinkelse betaler direktøren, Knud Warncke, og formanden, Troels Jakobsen, nu af egen lomme den rejse, de i første omgang havde ladet fjernvarmeforbrugerne i Middelfart betale under dække af, at turens mål var en fjernvarmekonference.

\"På Middelfart Fjernvarme har vi netop via vores advokat fået tilsendt to checks på 45.500 kr. Én fra hver\", oplyser Middelfart Fjernvarmes formand, Anders Nørregård.

Han fortæller, at de to checks var ledsaget af et brev fra de to fjernvarmeudsendinge. Men han ønsker ikke at oplyse, hvad der stod i brevet.

Oversigt

    Oversigt