Varmeprisen stiger på Fyn

De fynske varmekunder kan forvente prisstigninger, når regeringen femdobler forureningsafgiften.

Det er den såkaldte NOx afgift, der nu bliver femdoblet for de danske kraftvarmeværker, og den regning bliver sendt videre til forbrugerne.
En rundringning TV2/FYN har lavet til de fynske værker viser, at kundernes varmeregning i gennemsnit kommer til at stige med 250 kroner for et år. Storleverandøren Fjernvarme Fyn regner dog ikke med prisstigninger, mens andre værker som i Nr. Broby kommer til at hæve prisen med 540 kroner.

- Vi bliver straffet hårdere, fordi vi både producerer varme og strøm. Og den her er jo bare en afgift ud af alle de andre vi betaler, jeg vil skyde på at 40 til 50 procent af kundernes regning går direkte til afgifter, siger maskinmesteren på Nr. Broby varmeværk, Poul Myging Petersen, til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt