Varmt middel mod tynd mave

Det fynske biotekfirma ACE Biosciences skal være med til at udvikle en vaccine mod diarré, der ikke behøver at komme i køleskabet.

Firmaet har indgået et forskningssamarbejde med den internationale non-profit-organisation PATH om at udvikle en temperaturstabil form af en vaccine mod colibakterier, der forårsager diarré og hvert år dræber 380.000 mennesker verden over.

Målet med forskningsprogrammet er at udvikle spraybaserede eller frysetørrede former af vacciner, som kan modstå høje temperaturer og derfor ikke kræver opbevaring i køleskab. Det drejer sig om vaccinen ACE527. Samarbejdet er finansieret af PATHs Enteric Vaccine Initiative.

Oversigt

    Oversigt