Varmt og voldsomt vejr rammer Fyn

Fynboerne skal være forberedte på næsten alt slags vejr. Onsdag byder nemlig både på varme sommertemperaturer, hagl, torden og risiko for skybrud.

Fynboerne skal i den grad have tøj på til lidt af hvert onsdag. Dagen byder nemlig både på regn og hagl i store mængder, en del torden og meget varme temperaturer. 

Dermed er det både regntøjet og sommertøjet, der skal frem til en dag i det fynske. 

De fleste har allerede opdaget det onsdag morgen, fordi de muligvis blev vækket af den voldsomme trommen på vinduet. Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt en varsel om risiko for voldsomt vejr på Fyn og mange andre steder i landet. 

Der er risiko for torden, hagl og lokale voldsomme skybrud, der kan give mellem 15 og 25 millimeter regn på bare 30 minutter. 

Varslen gælder i tidsrummet 9.15 til 21.00. Hvilket vil sige, at det stort set er hele dagen, at fynboerne skal være beredte til det voldsomme vejr. 

KRAFTIG REGN OG SKYBRUD

Varmen kommer

Samtidig med at der falder en del vand fra himlen i det fynske, vil temperaturerne i løbet af onsdagen stige. Det vil komme til at betyde, at størstedelen af Fyn kommer til at få en onsdag med omkring de 23 graders varme. Dog er der enkelte steder, hvor temperaturerne kan komme endnu højere op. 

Regnen holder en velfortjent pause torsdag, hvor vejret bliver tørt og solen også vil komme til at skinne lidt på fynboerne. Men allerede fredag vil de grå skyer og det våde vejr igen være hen over os.

- Lørdag ser noget våd og buldrende ud, siger Lone Seir, der er vejrvært på TV 2 Vejret. 

\n      

 

 

Oversigt

    Oversigt