Varslede skybrud er ikke nødvendigvis godt i tørken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Nordfyn og flere andre steder i landet kan der onsdag formiddag komme skybrud. Men det er ikke nødvendigvis godt, at der falder meget regn på kort tid, når tørken er så heftig, fordi jorden har svært ved at følge med, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nisgaard.
- Problemet med meget vand meget hurtigt er, at det preller af på jorden. Så det er egentlig spildt i forhold til brandfare, siger han til Ritzau.
Tørkeindekset på Fyn ligger stadig meget højt. Alle kommunerne ligger på 9,9 eller 10 bortset fra Middelfart, som er nede på 9,1 i tørkeindekset.