Lørdag byder på sol til fynboerne

Efter fredag aftens regnvejr kan fynboerne glæde sig til en lørdag uden de store regnmængder.

Efter en regnvåd fredag aften, kan fynboerne i dag stå op til en diset morgen med lokal tåge. Op ad formiddagen vil tågen lægge sig, og skydækket vil give efter. Der er udsigt til nogen eller en del sol på Fyn i de tidlige dagtimer. 

Det grå vejr vender tilbage

Selvom formiddagen kan vise sig fra forårets gode side, skal man være forberedt, hvis man tager ud i naturen hen på eftermiddagen. Eftermiddagen vil nemlig byde på skyet vejr og med risiko for enkelte byger. 

Temperaturen vil i løbet af dagen blive mellem 13 og 16 grader. Hen mod aften vil det igen klare op med nogen sol, og det vil holde tørvejr. Det klare vejr fortsætter natten igennem, hvor temperaturen vil bevæge sig ned på 10 grader. 

Hele lørdagen vil der være en svag til jævn vind fra sydvest. Besøger man kysterne vil vinden her være mere frisk. 

Skyet søndag og mandag

Søndag vil skyerne være tilbage over Fyn, men de vil ikke indeholde nedbør. Skydækket vil vare hele søndagen, og temperaturen vil blive mellem 10 og 13 grader. 

Mandag starter ligesom søndag med skydække, men til middag vil skydækket opløses og solen komme frem. resten af mandagen bliver solrig. Det betyder, at Fyn kan se frem til 16 grader og solskin.

 

Oversigt

    Oversigt