Vejret skifter gear de fleste steder på Fyn

Selv om grå skyer kan spolere den klare morgenhimmel, er det de færreste fynboer, der torsdag får regn.

Efter nogle grå og regnvåde efterårsdage med masser af nedbør og kraftig blæst skifter vejret gear, og der bliver plads til sol og tørvejr.

- Der venter endelig en tørvejrsdag til Fyn - eller i hvert fald meget tæt på en tørvejrsdag, for der kan godt komme en enkelt let byge, siger meteorolog Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret. 

Vejret har fra morgenstunden været lyst og klart de fleste steder. Temperaturerne ligger frem til ved ottetiden på omkring 12-14 grader. 

- Temperaturerne stiger op til 17-18 grader i løbet af dagen, siger Andreas Nyholm.

Vekslende skydække indtil aften

Selv om Solen kan gemme sig bag nogle grå skyer i løbet af dagen, vil det hen mod aftenen igen klare op de fleste steder på Fyn. 

- Mange af jer får ikke regn at se. I får til gengæld vekslende skydække og frem mod aftenstunden mere klart og solrigt vejr, siger Andreas Nyholm. 

Den næste uges tid vil vejret i højere grad være præget af solskin og lunere efterårsvejr uden alt for mange regnbyer.

Oversigt

    Oversigt