I det fynske folks tjeneste

Vejret splitter Fyn i to

Lørdag bliver endnu en dag med ustadigt vejr. Dog får nogle fynboer mere brug for paraplyen end andre.

Sol og regn bliver ikke fordelt ligeligt mellem fynboerne lørdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Efterårsferien begynder vejrmæssigt noget ustadigt over hele Fyn. Der vil dog være stor forskel på, om man opholder sig på den nordlige eller sydlige del af øen.

- I morgen (lørdag, red.) kan det godt være, det bliver noget ulige fordelt alt efter, hvor man er, fortæller TV 2 Vejrets Anders Brandt. 

Læs også Stor udrejsedag: Her er der risiko for tæt ferietrafik

Det kan ikke udelukkes, at der på hele Fyn kan falde en enkelt byge, men overordnet ser det ud til, at Fyn splittes i to.

- Et område med byger skal ind over Syd- og Sønderjylland og videre frem imod Fyn, og det ser altså ud som om i øjeblikket, at det især bliver Sydfyn og det sydfynske øhav, som får de fleste byger, mens det overvejende kan gå hen og blive tørvejr og måske også lidt solskin ind over Nordfyn, fortæller vejrværten.

Tempetaturen kommer lørdag til at ligge omkring en 10-12 grader.