Verdensbibliotek med H C Andersen-rum indvies

Onsdag indvies verdensbiblioteket, Bibliotheca Alexandrina, i Egypten. Danmarks bidrag til biblioteket er et interaktivt H C Andersen-rum. Blandt gæsterne og de medvirkende er Dronning Sofia af Spanien, Præsident Jacques Chirac, Sinead O?Connor og Palle Mikkelborg.

-

Indvielsen finder sted onsdag kl. 17.00 med en storstilet, TV-transmitteret åbningsceremoni overværet af den egyptiske præsident, Hosni Moubarak og hans hustru, Suzanne Moubarak.

Blandt gæsterne er den spanske Dronning Sofia, Frankrigs præsident, Jacques Chirac, og den irske sangerinde, Sinead O`Connor.

Det danske islæt ved ceremonien er komponisten og trompetisten, Palle Mikkelborg, som opfører et uddrag af sit ny værk: To Read is to Dream.

H C Andersen-rum
Danmarks bidrag til selve biblioteket er et interaktivt H C Andersen-rum, som overrækkes officielt torsdag d. 18. oktober til den egyptiske præsidentfrue, Suzanna Moubarak.

Gaven overrækkes af kulturformidler Christian Have, som er kommunikationsansvarlig for fejringen af H C Andersens 200-års fødselsdag i 2005.

Rummet er betalt af \"H C Andersen 2005\" i samarbejde med H C Andersen-museet i Odense og det Kongelige Bibliotek. Det bliver indviet i jubilæumsåret 2005.

Oversigt

    Oversigt