Vi er ikke så sunde som vi tror

Ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danske forbrugere der tror, de har sunde kostvaner, ikke altid har det. For lidt frugt og grønt og vanskeligheder med at omsætte kostrådene til praksis er en del af årsagen.

Bare fordi man tror, noget er på en måde, er det ikke nødvendigvis sådan. I al fald ikke når det kommer til kostvaner og sundhed, skriver Landbrug & Fødevarer.

Det viser en ny rapport DTU Fødevareinstituttet har lavet for Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen.

Rapporten "Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner" er resultatet af en todelt undersøgelse af, hvad danskerne faktisk spiser, og hvad de danskere der mener, at de spiser sundt - reelt spiser.

Resultatet viser blandt andet, at det halter med at få spist 600 gram frugt og grønt hver dag.

Kun 40 procent af dem, der i høj grad mener, at de har sunde kostvaner, spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Hos mændene er det kun 15 procent af dem, der mener, de har sunde kostvaner, der får nok frugt og grønt.

Samtidig har mange svært ved at følge kostrådene og andre kostvejledninger, der kan hjælpe dem med at vælge sundere.

Du kan læse hele fødevareinstituttets rapport her

Oversigt

    Oversigt