VIDEO: Her er Kim Larsens bud på et sommerhit

Kim Larsen har leveret hits i hele sit voksne liv, de seneste år fra boligen i Odense. Nu har han netop udgivet sit bud på lyden af et sommerhit.

Det er fire år siden, Kim Larsen og Kjukken sidst udgav et album, til gengæld toppede det hitlisterne og opnåede dobbelt platinsalg.

Så når den 70-årige musiker i dag lancerer en ny single, skal det ikke bare ses som ét enkelt nummer. Men som den første regndråbe, der indleder en livgivende sommerregn.

Nummeret 'Moder Jord' er nemlig bare første nummer fra et helt album, der er varslet til efteråret. Og når man kigger på bandets kalender, kan man se at den helt store markedsføringskampagne er skudt i gang. De næste tre måneder spiller Kim Larsen og Kjukken hele 39 koncerter rundt om i landet.
Den gamle Larsen er still going strong, og han ved hvordan et hit skal skæres.

Herunder kan du se Kim Larsen og Kjukkens officielle musikvideo til 'Moder Jord'. En video, der for øvrigt er optaget på spillestedet Posten i Odense.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt