I det fynske folks tjeneste

Videodagbog fra sundhedsvæsnet: - Er det stilhed før stormen?

Tre fagpersoner fra sundhedsvæsnet laver videodagbog, så du kan få et unikt indblik i, hvordan deres hverdag er i kampen mod coronavirus.

02:29

En sygeplejerske, en overlæge og en paramediciner laver alle tre videodagbog, så du kan følge deres hverdag.

Vi hepper på dem. De får gratis pizzaer for deres arbejde. På Vesterbro i København klappes der højlydt ud af vinduerne for at hylde dem, der holder samfundet kørende.

De skal redde liv, når epidemien raser over Danmark. 

Er det stilhed før stormen? Ja, måske

 Anne-Marie Palm-Johansen, sygeplejerske, OUH Svendborg

Læger, sygeplejerske, ambulancereddere og mange flere. Sundhedsvæsnet. De skal stå klar, når det vælter ind med patienter. Hvis det vælter ind med patienter.

For hvordan er det for dem at stå og vente på epidemiens rasen? Hvordan er deres dag?

TV 2/Fyn har fået tre fagpersoner fra sundhedsvæsenet til at lave en videodagbog, så du kan få et indblik i, hvordan deres hverdag er helt fremme i frontlinjen i kampen mod covid-19, coronavirus.

Sygeplejersken

- Er det stilhed før stormen? Ja, måske, siger sygeplejerske Anne-Marie Palm-Johansen.

Hun arbejder på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på OUH i Svendborg, hvor alting blev vendt op og ned, den dag statsminister Mette Frederiksen trådte ind i Spejlsalen på Christiansborg og annoncerede, at Danmark lukkede ned.

Læs også Coronasmitte på OUH: Antallet af indlagte falder

Pludselig tager alting meget længere tid på afdelingen i Svendborg, og arbejdsgangene skulle laves om fra den ene dag til den anden.

- Vores hverdag lige nu er meget anderledes, end vi plejer. Vi tager imod langt flere isolationspatienter, og det tager længere tid at arbejde med patienter, der er isoleret. Vi skal have værnemidler på, og arbejdsgangene tager længere tid, fordi vi skal blive inde på stuerne og gøre så meget færdigt, som overhovedet muligt, siger Anne-Marie Palm-Johansen.

I hendes videodagbog er hun på natarbejde. Derfor ånder der fred og ro på afdelingen. 

Se Anne-Marie Palm-Johansens videodagbog i toppen af artiklen.

Overlægen

I Odense sidder overlæge Morten Sodemann ved sit skrivebord på OUH. Han er lige blevet færdig med at gå stuegang.

Selvom coronaepidemien har vendt op og ned på sundhedsvæsnet, sporer man en del optimisme i hans videodagbog. 

- Kurven er knækket for anden dag i træk, så vi er glade, ikke?, spørger han.

Læs også Professor giver fynboer svar: Virker mundbind, og dør virus i fryseren?

Hans kollega Hanne vender sig om, smiler til kameraet og nikker.

- Jo, det er vi, bekræfter hun. 

Ligesom i Svendborg måtte OUH i Odense også lave en dedikeret coronaafdeling næsten fra den ene dag til den anden.

- Det svære er at opfinde en ny afdeling og nogle nye rutiner i den her situation, samtidig med at det dengang så ud til, at der ville komme enormt mange patienter, siger Morten Sodemann. 

Og selvom tallene både på verdensplan og i Danmark viser en stigning i antallet af smittede, så bliver der ifølge Morten Sodemann udskrevet flere raske, end der dør. 

- Midt i alle de forfærdelige tal, der bliver præsenteret i medierne, så er det jo sådan, at vi udskriver langt flere raske - end den anden vej, så at sige, siger Morten Sodemann.

Onsdag kom det frem, at der er udskrevet 894 coronapatienter. Af dem var der onsdag morgen i alt udskrevet 36 raskmeldte personer fra OUH.

02:15

Morten Sodemanns videodagbog. 

Luk video

Paramedicineren

På en ambulancestation i Dalum sidder Daniel Storbjerg. Han har lige lavet aftensmad med sine kolleger.

De er reddere. Ambulanceassistenter, behandlere og paramedicinere hos Ambulance Syd, som står klar til at hente og hjælpe de fynske patienter, der måtte få brug for det. 

Men for nu ånder der også fred og rå på stationen i Dalum. 

Forude venter natten - og måske stormen.

00:41

Daniel Storbjergs videodagbog

Luk video
03:25

Hverdagen er ikke, som den plejer på sygehusene. Læger og sygeplejersker har måtte omstille sig på kort tid.

Luk video