Videoovervågning udenfor banker

Antallet af grove bankrøverier og overfald på pengetransporter er stigende. Derfor kræver Dansk Folkeparti nu, at justitsminister Lene Espersen legaliserer videoovervågning på de offentlige veje udenfor bankerne.

-

\"Virkeligheden viser desværre, at videoovervågning er den eneste effektive mulighed for at komme den omfattende kriminalitet til livs\", siger retspolitisk ordfører Per Dalgaard (DF) og fortsætter:

\"Man kan jo gøre det sådan, at der sker en automatisk sletning efter et vist antal timer, såfremt intet er sket i den pågældende bank. Det kan vel få de sidste skeptikere til at acceptere overvågningen?\".

Forslaget finder opbakning i bankkredse:

\"Det bakker vi helt sikkert op bag. Det er jo sådan, at mange bankrøverier begås ved, at røveren tager en hætte eller lignende over hovedet lige uden for banken inden han kommer ind. Så det vil jo hjælpe meget at have videoovervågning derude\", siger sikringskonsulent Steffen Andersen, Amtssparekassen i Odense.

Oversigt

    Oversigt