Vikarbureau erklærer sig konkurs

Virkarbureauet JobServer har inden for tre uger skiftet navn og begæret sig selv konkurs ved skifteretten i Odense. Alene forbundet 3F har hen ved 30 faglige sager mod bureauet,

Selv om vikarbureauet JobServer har haft en blomstrende forretning i firmaets treårige levetid i Danmark, ønsker selskabet nu at gå konkurs,  skriver Nyhedsbrevet 3F.
 
4. april i år skiftede JobServer navn til Serviceselskabet af 25.03.2004. Og 25. april indgav firmaet begæring om konkurs, som dog blev afvist, fordi anmodningen manglede en ægte underskrift.
 
Men nu har Skifteretten i Odense modtaget en brugbar begæring.

Serviceselskabet af 25.03.2004 har samme virksomhedsnummer som
JobServer. Dermed er der tale om det samme selskab, bekræfter
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Mange faglige sager

Bunkerne med faglige sager imod JobServer bliver hele tiden tykkere og tykkere.

3F har omkring 30 sager imod selskabet for brud på overenskomsten, men flere andre fagforbund har også rejst sager over for det hollandske vikarbureau.

Det hollandsk ejede vikarbureau leverede i sin første tid i Danmark især østarbejdere til fynske gartnerier. Men i de sidste par år har bureauet bredt sig til hele landet og sendt dets vikarer ud på opgaver inden for områder som industrien og transport.

Oversigt

    Oversigt