I det fynske folks tjeneste

Vindstød af stormstyrke: Alslinjen ramt af flere aflysninger

Den fynske søndag er både blæsende og regnfuld. Det har betydet advarsler om kørsel på broerne og aflysninger af færger.

Der er udsendt varsel om vindstød af stormstyrke. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/arkiv

Opdateret

  • 16. feb 2020 kl. 11:57 Opdateret med flere færge-aflysninger.
  • 16. feb 2020 kl. 15:52 Opdateret med nye aflysninger på Bøjden-Fynshav. Se nederst i artiklen.
  • 16. feb 2020 kl. 15:57 Vinden er løjet så meget af, at der nu ikke advares mod at køre over broerne i vindfølsomme køretøjer.
  • 16. feb 2020 kl. 18:57 Søndag har ikke været den bedste dag for Alslinjen. Først blev flere afgange aflyst på grund af blæst, nu må man aflyse på grund af tekniske problemer. Denne går det ud over Fynshav-Bøjden klokken 18.00 og Bøjden-Fynshav klokken 19.00 .
  • 17. feb 2020 kl. 06:50 Alslinjen sejler planmæssigt

Flere meget kraftige lavtryk over Nordatlanten sender fronter med regn og blæst ind over Danmark.

Det betyder, at det søndag formiddag bliver det særdeles blæsende med udbredt regn og temperaturer mellem 10 og 12 grader.

Der er risiko for vindstød af stormstyrke og stærk storm flere steder, og på Fyn forventes der kraftige vindstød. Der er således udsendt varsel om vindstød af stormstyrke, melder TV 2 Vejret.

Læs også Stor narkoaktion: Anholdelser på Langeland

Vinden vil komme ind fra syd og med vinden kommer der regn med op til 10-15 millimeter der, hvor nedbøren er kraftigst.

Regnen vil forlade Fyn hen under aftenen, ligesom vinden ventes at aftage noget i løbet af eftermiddagen.

fakta om vindfølsomme køretøjer

  • Bil med campingvogn eller anhænger
  • Lastbiler med ingen eller meget let last, f.eks. isolering
  • Busser
  • Varebiler

Kilde: Sund & Bælt

Se mere

Natten til mandag klarer det op vestfra, men der vil fortsat være byger. Mandag morgen tiltager vinden igen.

Pas på på broerne

Når blæsten kommer ind fra syd kan det give problemer på broerne. På Fyn drejer det sig især som Den Nye Lillebæltsbro og Storebæltsbroen, hvor der søndag morgen frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Sund & Bælt forventer, at vinden på Storebælt løjer af ved 14-tiden.

Der meldes samtidig om kraftig vind på Svendborgsundbroen og Langelandsbroen.

Færger aflyst

Ærøfærgerne meddeler at den kraftige vind afslyser to afgange søndag. Det drejer sig afgangen klokken 12.20 fra Søby til Fynshav og afgangen klokken 13.40 fra Fynshav til Søby.

Også Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav melder om aflysninger. Således er Fynshav - Bøjden klokken 12.00 aflyste. Det samme gælder afgangen Bøjden - Fynshav klokken 13.00.

Fynshav-Bøjden klokken 14.00 blev også aflyst. Den samme melding er kommet om afgangen klokken 16.00.

Fra Bøjden til Fynshav er afgangene klokken 15.00 og 17.00 aflyst.        

Læs også Rørte veteraner efter hockeyspiller dedikerede kamp til dem