Vold inden spring fra lejlighed

Politiets tekniske undersøgelser peger på, at den 26-årige odenseaner selv sprang ud af et vindue fra anden sal.

Det er formentlig manden selv, der klokken godt 11.00 søndag morgen sprang ud fra et badeværelsevindue på anden sal i en lejlighed i Slotsgade i Odense.

- Vores tekniske undersøgelser tyder på, at manden selv er sprunget ud af vinduet, fortæller vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Han kender ikke den 26-åriges tilstand, og politiet har endnu ikke afhørt

ham. Derfor ved politiet heller ikke, om han har været påvirket af euforiserende stoffer.

- Det er stadig svært at få et helt klart billede af hændelsesforløbet, men det ligger vidnefast, at der er foregået simpel vold forud for springet, siger Thomas Bentsen.

- Der er tale om et miljø, hvor der er blevet festet igennem, så det er svært at vide, om manden eventuelt har taget et eller andet. Der er jo nogle gange, at de stoffer får folk til at gøre nogle uovervejede ting.

En person er sigtet for volden, der flækkede et øjenbryn på den 26-årige, inden han sprang ud af badeværelsesvinduet.

Oversigt

    Oversigt