Voldelige børn styrer Møllebakken

Det er de voldelige børn, der styrer institutionen Møllebakken og ikke de voksne, som De Frie Rebeller ellers har påstået. Det fortæller faglærer, Sten Gjedsted, der selv har oplevet at blive angrebet med dolke og stegegafler.

-

Det er de voldelige børn, der styrer institutionen Møllebakken og ikke de voksne, som De Frie Rebeller ellers har påstået. Det fortæller faglærer, Sten Gjedsted, til Fyns Amts Avis.


Han kan berette om voldelige børn, der jævnligt går amok med knive, stegegafler og sten, og voksne pædagoger, der er decideret bange for dem.


Angrebet af børnene


Sten Gjedsted var ansat som faglærer på Møllebakken sidste år. Han nåede kun at være ansat i knap fem måneder, inden det blev for meget. En dag gik en gruppe børn amok igen og overfaldt og jagtede ham rundt på institutionen, hvor han flere gange måtte gemme sig for de unge, der var udstyret med dolke, stegegafler og spader. 


Episoden endte med at Sten Gjedsted i selvforsvar slog ud efter og trampede på nogle af børnene. Efter den voldsomme dag forsøgte forstanderen at få Sten Gjedsted til selv at sige op, men det ville han ikke. Han blev derfor bortvist med begrundelsen \"han havde lagt fod på en beboer\".


Ikke den eneste


Der har de seneste par dage været stor opmærksomhed på Møllebakken, efter De Frie Rebellers hærværk og dødstrusler. De mener, at det er børnene på institutionen, der bliver misbrugt af de voksne. Men Sten Gjedsteds fortælling viser noget ganske andet.


Og historien er ikke enestående. Formanden for Socialpædagogernes Landsorganisation, Susanne Døssing, fortæller at flere af hendes medlemmer har været udsat for arbejdsskader på Møllebakken. Både psykiske og fysiske.


Hun har nu meddelt Lillian Vaaben, der er afdelingschef i Familieafdelingen i Fyns Amt, at der skal sættes fokus på problemerne.


 

Oversigt

    Oversigt