Voldsmænd røvede hund fra mand

En 35-årig mand blev klokken halv et natten til lørdag overfaldet og frarøvet en pitbull-terrier, som han gik tur med.  Hunde-bortførslen skete i krydset Ørkildsgade-Nyborgvej i Svendborg.  

Taget med i sølvgrå BMW

En sølvgrå BMW kørte ind på en parkeringsplads og to udenlandsk-udseende mænd sprang ud, mens  en tredje blev siddende i bilen.
De to mænd overfaldt den 35 årige med slag og spark og fik vristet hunden fra ham.
Herefter forsvandt de fra stedet i i BMW'en, nordpå ad Nyborgvej.
Den 35 årige fik ikke fat i bilens registreringsnummer og kendte ikke mændene i forvejen.

Passede hunden for en ven

Pitbullterrieren var ikke hans egen,  men en han passede for en ven, der opholder sig i København.
Svendborg Politi undersøger nu om  hundens ejer evt kan lede politiet på sporet af overfaldsmændene/ hundebortførerne.

Måske kan der være tale om en hævnakt.
I følge vagthavende er hunderacen nemlig særlig populær i såkaldt "hårde"  miljøer.

Oversigt

    Oversigt