Voldsoffer kunne ikke huske vold

Retssagen mod den 19-årige Houssam Daabas, der er sigtet for mishandling af sin 15-årige ekskæreste, udviklede sig mandag formiddag til en grotesk affære. Den 15-årige pige nægtede pludselig at hun havde været udsat for vold.

-

Retssagen mod den 19-årige Houssam Daabas, der er sigtet for mishandling af sin 15-årige ekskæreste, udviklede sig mandag formiddag til en grotesk affære. Den 15-årige pige nægtede pludselig, at hun havde været udsat for vold.


Odense Byret tog mandag formiddag hul på voldssagen mod den 19-årige palæstinenser Houssam Daabas. Han er tiltalt for grov mishandling sin daværende kæreste.


Rå vold
Overgrebet fandt sted fredag d. 20 juli i en lejlighed på Blangstedgårdsvej i Odense. Daabas mistænkte sin kæreste for utroskab og stak hende med en kniv i ryggen og gennembankede hende blandt andet med to kosteskafter. Den 15-årige pige fik blandt andet sin lunge pereforeret, mistede flere tænder og fik dybe flænger i hovedbunden. Pigen blev efter overfaldet kørt til en lejlighed i Vollsmose, og først efter seks timer kunne hun få lov at tage på skadestuen.


Efter overfaldet stak den 19-årige voldsmand af, men efter en lille uge meldte Houssam Daabas sig selv til politiet.


Voldsoffer nægtede
Mandag afgav Houssam Daabas tilståelse i Odense Byret. Han vedgik sig grov vold, men nægtede trusler og frihedsberøvelse.


Efter Daabas forklaring blev den 15-årige pige indkaldt som vidne. Og til alles store overraskelse nægtede pigen pure, at Daabas nogensinde havde krummet et hår på hendes hoved.


Tidligere har pigen fortalt detaljeret om det voldelige overfald, så hendes ændrede forklaring kom bag på både dommer, anklager og forsvarer. Dommeren belærte pigen om mened og fortalte at hun risikerede fængselsstraf for at afgive falsk vidneforklaring.


Huskede sandheden
Derefter bad pigens bisstandsadvokat om et kort møde med sin klient. Og efter at den 15-årige pige i enerum havde talt med sin advokat kunne hun igen huske sagens rette forløb.


\"Jeg går tilbage til sandheden igen\", sagde pigen og derefter bekræftede hun forløbet af det voldelige overfald som også Daabas selv havde gengivet det.


Den 15-årige pige er ikke længere kæreste med den 19-årige mand.


Mandag eftermiddag blev flere vidner afhørt. Retten ventes at afsige dom i sagen onsdag.

Oversigt

    Oversigt