Voldsom nat i Odense

Politiet i Odense havde særdeles travlt natten til søndag, flere tilfælde af slagsmål og husspektakler resulterede i, at ti personer måtte en tur i detentionen. En betjent fra uropatruljen blev desuden slået i hovedet, da politiet ville bremse et slagsmål. 

-

Politiet var kaldt ud til uroligheder på en odenseansk restauration, da urobetjentene ville forhindre en række personer i at gå ind på restaurationen, sprang en person frem og slog en af betjentene i hovedet med en knytnæve.

Vagthavende hos Odense Politi fortæller, at de ni personer i detentionen kom fra flere forskellige episoder rundt om i byen. En af de anholdte var en ung mand, der ifølge ham selv havde sniffet et gram kokain. Da han opførte sig meget mærkeligt, valgte politiet at sende ham på skadestuen, der derefter sendte ham videre til Afdeling P, hvor han fik beroligende midler.

Alle de anholdte blev igen løsladt i løbet af søndag formiddag. Manden, der slog en urobetjent, er blevet sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Oversigt

    Oversigt