Voldsomt mange fynboer søger om julehjælp

I år har over dobbelt så mange søgt om julehjælp. En af ansøgerne er Julie Fogh fra Svendborg på Sydfyn.

Med julen kommer en dejlig tid med masser af hygge og traditioner. Men ikke nok med det, så er det også en dyr højtid og for nogle endda uoverskueligt dyr. 

For nogle kan julen være hård at komme igennem - både for børn og voksne. 

Antallet af fynboer, der søger om julehjælp ved Blå Kors er steget rekord meget i år. Faktisk har hele 580 sendt en ansøgning. 

Men det er ikke kun på Fyn, at der er flere, der har brug for lidt mere hjælp og støtte i julen. I hele landet er ansøgningerne til julehjælp ved Blå Kors steget til mere end dobbelt så mange end sidste år. 

Antal ansøgere til julehjælp i regionerne

I 2015 fik Blå Kors 1.200 ansøgninger. I 2016 kom der 2.400 ansøgninger, og i 2017 er der kommet over 6.100 ansøgninger om julehjælp.

Det oplyser Blå Kors. 

Én af dem, der har søgt om julehjælpen er Jule Fogh fra Svendborg. Hun har fire børn og er på kontanthjælp. 

- Når man ikke har midlerne, så bruger man oceaner af tid på at vende hver en krone og prøve at få råd til det hele alligevel. Man vil jo gerne både have gaver og and juleaften. Men man bliver nødt til at vælge til og fra, siger Julie Fogh i en pressemeddelelse. og fortsætter: 

- Julen er jo noget alle glæder sig til. Men man ved godt, at man kommer til at skuffe nogen, og det har man ikke lyst til. Det er ikke så sjovt, når børnene bliver skuffede. Det hele er kørt meget højt op, og det kan være svært at leve op til.

quote Julen er jo noget alle glæder sig til. Men man ved godt, at man kommer til at skuffe nogen, og det har man ikke lyst til.

Jule Fogh, Ansøger til julehjælp og på kontanthjælp, Svendborg

Mange flere afslag

Med mange ansøgninger til julehjælp ved Blå Kors kommer også mange afslag. 

Fordi hele 6.100 danskere har søgt om julehjælp i år, er hjælpeorganisationen nødt til at sige nej til nogle af dem. 

- Det er trist, at så mange i vores velfærdssamfund har så små kår, at de søger hjælp til at holde jul for familien. Vi glæder os over den hjælp, vi kan give, selvom vi desværre ikke kan hjælpe alle, der har behov for det, siger generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre.

Men hvorfor der er flere ansøgere i år end de seneste år, kan generalsekretæren ikke svare på med sikkerhed - men han har nogle gæt. 

- Det er svært at sige, hvorfor der er så stor vækst i antallet af ansøgere. Noget skyldes naturligvis, at flere har hørt om vores julehjælp, men vi må også sige, at det hænger rigtig fint sammen med vores oplevelse af, at flere har fået svært ved at få økonomien til at hænge sammen, siger han. 

Julehjælpen

Oversigt

    Oversigt