Volley-spillere klar til turnering

De fynske beachvolley-spillere Bo Søderberg og Anders Hoyer klarede kvalifikationen til Europatour turneringen i St. Pölten i Østrig lørdag aften.

Bo Søderberg og Anders Hoyer vandt dagens to kvalifikationskampe og er dermed klar til at jagte points til EM-kvalifikationen og en andel i de 100.0000 Euro, der er i præmiesum.
 
Modstanderen i første kamp var hollandske Daalmeijer/Oude Elferink.

Første sæt blev kørt sikkert hjem med 21-17, mens andet sæt blev mere tæt. Danmark var kortvarigt bagud ved 10-9 førte ellers mest. Til sidst trak de fra og vandt 21-17 igen.

Derefter stod den afgørende kamp om at komme i hovedturneringen imod Sincsak/Szternel (Polen), der gav danskerne skarp modstand indtil sidst i 1. sæt, som Bo og Anders vandt 21-18. I andet sæt lukkede danskerne kampen fra start. 21-7 var de overbevisende cifre.

Oversigt

    Oversigt