Vollsmose er blevet mere fredelig

Efter flere år med optøjer, vold og kriminalitet i bydelen Vollsmose, er der nu flere tegn på, at bydelen er ved at forbedre sig. Både politi og kommune har i år registreret et mærkbart fald i kriminaliteten.

-

Efter flere år med optøjer, vold og kriminalitet i bydelen Vollsmose, er der nu flere tegn på, at bydelen er ved at forbedre sig. Både politi og kommune har i år registreret et mærkbart fald i kriminaliteten.


\"Vi kan mærke, at det er lettere at lave politiforretninger i Vollsmose nu. Vores betjente møder ingen modstand, og vi kan næsten patruljere normalt. Samtidig er der et mærkbart fald i kriminaliteten\", siger chefpolitiinspektør Poul Erik Møller fra Odense Politi.


Ingen bander
Betjentene hos nærpolitiet i Vollsmose kan igen patruljere alene uden at blive overfaldet, og i Odense Arrest er antallet af personer fra Vollsmose, der sidder varetægtsfængslet det laveste i meget lang tid. Samtidig har politiet konstateret at der næsten ikke er nogen bander i bydelen længere.


De positive tendenser er også blever noteret i Odense Kommune.


Mange afsoner
\"Der er stille og roligt nu, og vi har faktisk ikke haft nogle episoder i år. Vi er en lille smule forundrede over at det går så godt\" siger Poul Hansen, der er fritidskonsulent i Odense Kommune.


Den gode udvikling skyldes blandt andet, at mange fra den såkaldte hårde kerne i øjeblikket afsoner i fængselsdomme. Men også kommunens sociale indsats kan langt om længe aflæses i statistikkerne.


Engagement i Mellemøsten
Men politiet har også nogle andre bud på bydelens forandring.


\"Vi har set mange af beboerne være dybt engagererede i store og fredelige demonstrationer i forbindelse med situationen i Mellemøsten. Jeg tror at mange beboere har forstået, at hvis danskerne skal have forståelse for palæstinensernes situation i Mellemøsten, så må de opføre sig ordentligt i Danmark\", siger Poul Erik Møller.

Oversigt

    Oversigt