Vollsmosebørn med huller i tænderne

Børnene i Vollsmose har usædvanligt mange huller i tænderne. Børn helt ned til 3-års alderen må have tænderne rykket ud på grund af store huller. Årsagen er manglende tandhygiejne og ukendskab til, hvad der ødelægger tænderne.

-


Tandhygiejnen hos indvandrerfamilierne er for dårlig

Børnene i Vollsmose har usædvanligt mange huller i tænderne. Børn helt ned til 3-års alderen må have tænderne rykket ud på grund af store huller. Årsagen er manglende tandhygiejne og ukendskab til, hvad der ødelægger tænderne.

Tandbod
De problemer forsøger H.C. Andersen-skolens tandklinik nu at gøre noget ved. Tandklinikken åbner torsdag en tandbod i Center Øst. Her kan forældre få informationer og gode råd til, hvordan de bedre kan passe på børnenes bisser. 

Ideen til tandboden opstod ved, at tandplejen i Odense i stigende omfang blev konfronteret med problemer med tandsundheden hos en stadigt voksende gruppe af fremmed herkomst.

\"Vi ser ofte børn helt ned i tre års-alderen, der må have hevet tænder ud, fordi de har så store huller, at de ikke kan behandles på anden måde. Og det er synd for børnene\", siger Birgit Klausen, der er klinikchef på Tandklinikken på HCA-skolen. 

Bliver væk
\"Mange småbørn og deres forældre bliver helt væk, når vi indkalder dem til kontrol. De kommer kun til tandlægen, når de har ondt\", siger Birgit Klausen, der er klinikchef på Tandklinikken på HCA-skolen.

Derfor får de ikke lært at forebygge at tandproblemerne. Men det håber personalet fra tandklinikken at rådet bod på ved at tage en snak med forældrene, når de møder dem i Center Øst.

Sukkeret væk fra sutteflasken
Et af de budskaber, som tandklinikken vil sende til Vollsmoseforældrene er, at de skal lade være med at give deres børn saftevand i sutteflasken.

Tandboden vil fremover være åben hver torsdag fra 13-16.30, hvor personalet fra tandklinikken vil være til stede for at uddele materiale på mange forskellige sprog og for at tage en snak med forældrene. 

Oversigt

    Oversigt