3-400 protesterer over uroen i Mellemøsten
Omkring 3-400 demonstranter - fortrinsvis fra Vollsmose - var i formiddags samlet på Flakhaven i Odense, for at protestere mod Israels fremfærd i Gaza og på Vestbredden.
Demonstrationen, der er anmeldt af en privat borger fra Skt. Jørgensgade, gik fra Vollsmose kl. 10.00 mod Flakhaven.
Palæstinenserne protesterer over urolighederne i Mellemøsten og de mange drab på civile de sidste 5 dage.
Især drabet på en 12-årig dreng har skabt vrede blandt palæstinsere overalt i verden. Episoden blev filmet af et fransk tv-hold, og er blevet vist igen og igen på arabiske tv-stationer.
"Indtil videre er demonstrationen på Flakhaven forløbet fredeligt, og vi forventer, at protesten er slut ved 12-tiden", siger vagthavende hos Odense Politi.
Se reportage fra demonstrationen på TV 2/FYN kl. 19.30 i aften.
Læs mere om urolighederne i Israel hos TV2-nyhederne