Warehouse blev en succes

Odenses ny musikfestival for unge, Warehouse, på Odense Havn blev en succes. Arrangørerne anslår at omkring 2000 unge deltog.

Festivalen Warehouse fandt sted i pakhuset dok5000 på Odense Havn og bestod af ialt 20 koncerter indenfor pop, rock, urban og elektronisk musik specielt målrettet 16 - 30-årige.

Og det tog kegler.

En af de to arrangører, Jonas Bäckström, siger, at de ikke har gjort antallet af gæster op endnu, men han anslår at der kom omkring 800 gæster onsdag aften og et sted mellem 400 og 500 hver aften fra torsdag til lørdag.

Han og den anden arrangør, Julian Lægaard, er parat til at gentage festivalen i 2014.

- Det er fedt, at så mange ville bevæge sig ned på havnen, hvor de færreste ellers kommer til daglig, siger Jonas Bäckström.

Han tilføjer:

- Vi har fået mange positive tilkendegivelser og fornemmer, at Odense virkelig har manglet en sådan festival.

Oversigt

    Oversigt