Støjen fra Kiefel overdøver også Camilla Haustrup Hermansen, der er iført en blå kedeldragt, som skjuler det mere kontorpassende antræk. Hendes hår holdes på plads af et hårnet. Men det er et krav til dresscoden i fabrikshallen hos PlusPack et odenseansk plastfirma, der siden begyndelse i 1914 har været ejet af Haustruperne.
Camilla Haustrup Hermansen, direktør for forretningsudvikling og marketing, er den fjerde generation i familieforetagenet.
Mens hendes ord drukner i støjen fra Kiefel, løfter stemplerne sig inde i den store maskine, før de lader sig falde ned mod den tynde plade af plast. Da stemplerne løfter sig på ny, er der formet tolv gennemsigtige plastlåg, som straks fjernes af Kiefel selv for derefter at gentage processen.
PlusPack producerer emballage til opbevaring af mad. Camilla Haustrup Hermansen går ud af fabrikshallen og ind i de tilstødende lokaler, hvor thermoformeren Kiefels rytmiske støj ikke kan høres.
- Plast har nogle fantastiske egenskaber, når det kommer til at holde mad frisk. Det er et godt materiale, der er en stor del af vores hverdag, siger hun.
Europa-Kommissionens forslag om at holde producenter mere ansvarlige for deres plastikproduktion, er et direktiv. Det betyder, at medlemslandet selv indfører det via lovgivning. Direktivet skal overholdes, men det er individuelt, hvordan det implementeres for medlemslandene.
Det betyder blandt andet, at krav som producentansvar kan tolkes vidt forskelligt. Et land skal blot indfri de krav, der er beskrevet i direktivet.
Et af de krav der stilles i forslaget er, at medlemslandene skal sikre initiativer, der reducerer brugen af engangsplastemballage i forbindelse med mad- og drikkevarer. Eksempelvis i forbindelse med take-away.
Derudover vil flere plastproducenter blive pålagt et designkrav, så låget fra en plastflaske ikke kan adskilles fra selve plastflasken.
I forslaget er der også et udvidet producentansvar, der som minimum indebærer, at den markedsføringsansvarlige skal finansiere indsamling af plastaffaldet, behandlingen heraf og oprydningen af henkastet affald.
- Vi skal alle tage ansvar, og selvfølgelig skal vi gøre noget. Det er der vist ingen, der er uenige i. Men det vigtige i Europa-Kommissionens forslag er, hvordan det bliver implementeret. Hvilken slags producentansvar plastindustrien får, siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
Bendt Bendtsen, fynsk konservativ i Europa-Parlamentet
"Jeg synes, det er fint, at vi tager producenterne ind og giver dem ansvar. Men så skal vi også diskutere, om det er dem, der producerer eller dem, der markedsfører, der skal tage ansvaret."
Plastindustrien er ikke afvisende overfor et udvidet producentansvar. Det er blevet vedtaget, at der fra 2025 skal der være producentansvar på emballage i Danmark, hvilket også omfatter emballage af plast.
- Jeg vil mene, at det er essentielt, at den kommende producentansvarsordning kommer til at skabe incitamentet til netop at designe emballagen, så den kan genanvendes bedre. Samtidig skal der også være en effekt for miljøet og ikke kun afgift til producenterne, siger hun.
Kristian Syberg, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, mener, at Danmark har et stort ansvar.
- Vi er et af de lande i verden med det største plastikforbrug, derfor bør vi også tage et stort ansvar, siger han.
Generelt er vi i Danmark uofficielle europamestre, når det kommer til affald pr. indbygger. 777 kilo affald genererede hver dansker i 2016. Det er 334 kilo mere end svenskerne, der gennemsnitligt generede 443 kilo affald pr. indbygger. Det viste en undersøgelse, som Europa-Parlamentet offentliggjorde i 2018.
I Danmarks Naturfredningsforening ønsker de et reelt opgør fra Europa-Kommissionen og medlemslandende med engangsemballage. De mener ikke, at man kan løse plastforureningen ved blot at udskifte en række engangsprodukter af plast med andre materialer. Man skal ændre adfærd.
- Der skal være en økonomisk gevinst. I stedet for at få kaffen i et to-go-krus, får man den billigere, hvis man har sit eget krus med. Hvorfor ikke gør det med mad og andre ting. Vi skal ikke bare erstatte, men gentænke vores forbrug og vaner, siger Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Christel Schaldemose, Fynsk Socialdemokrat i Europa-Parlamentet
”Fyn har en del plast- og emballagevirksomheder. Hvis de er gode, kan de være med til at sætte de standarder, alle andre skal bruge. De kan vise vejen. Og de har en opgave i at hjælpe de virksomheder, der bruger emballage, til at tænke i at bruge mindre, og mere sundhedsvenligt emballage. Skal der bruges plast, skal det være plast, der kan genbruges eller genanvendes. Det handler også om at begrænse brugen af kemikalier i plast, så plastikken bedre kan genanvendes og skader miljø og mennesker mindst muligt.”
Plastik er overalt. I alt fra vores sodavandsflasker og mobiltelefoner til vindmøller og tøj. Camilla Haustrup Hermansen er hver dag omgivet af plastik i sit arbejde. Hos PlusPack har de allerede gjort flere tiltag. De producerer eksempelvis plastikemballage til mad, hvor låget ikke kan skilles fra bøtten. Deres emballage er designet, så det er nemt at rengøre og deres primære plastressource er genbrugsplast.
Camilla Haustrup Hermansen tager en plastikskål, der står på bordet bag hende. Skålens indhold ligner på afstand hundredevis af små, uslebne diamanter. Hun stikker sin hånd ned og lukker den let sammen i en håndfuld, løfter hånden og drejer den. Hun slipper sit tag og lader de diamantlignende stykker falde mellem fingrene og ned i skålen.
- Man skal tænke sin plastik som en ressource, siger Camilla Haustrup Hermansen og afslører, at skålens indhold er genbrugsplastik fra sodavandsflasker.
- Når man står med brugt plastikemballage, skal vi ikke tænke det som et stykke affald, men derimod en ressource, vi har i hænderne. Det er ikke kun producenterne, der skal tage et ansvar. Det er os alle sammen.
Den fynske politiker Bendt Bendtsen fra De Konservative sidder i Europa-Parlament. Han er en del af EPP, den største politiske gruppe i parlamentet, og han har tiltro til forslaget.
- Som forslaget ligger nu, tror jeg, det er noget hele den konservative gruppe stemmer for.
Europa-Parlamentet håber, at kommissionens forslag i dets nuværende form kan vedtages inden Europa-Parlamentsvalget sidst i maj 2019.