muted

16-årig ramt af taxa på vej hjem fra byen:

- Det er skræmmende at tænke på, hvad alkohol kan gøre

16-årige Markus Pagh Lund fra Middelfart får sit livs forskrækkelse, da han 6. september 2019 bliver påkørt af en taxa, mens han er i byen. - Pas på dig selv, og pas på hinanden i byen, siger han efter den voldsomme oplevelse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

En af 16-årige Markus Pagh Lund Jensens nye efterskolevenner hæver sin øl i bussen mod Vejle.

Gutterne griner og forsøger at holde fast i deres øl, breezers og vodkaflasker, mens de rækker dem op mod bustaget.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Bussens rumlen gør det svært at lade være med at spilde.

Det er den 6. september 2019. Drengene fra Vandel Efterskole har lige været på drengetur, og nu skal de til fest i Vejle.

Selv har Markus købt fem-seks breezers og en flaske billig vodka i Brugsen i Vinding lidt uden for Vejle.

En af vennernes forældre bor der, og det er der, de skal sove, så de var lige forbi med deres ting, inden de tager bussen ned mod byen. 

Nogle af de andre har også købt en flaske vodka, en flaske små sure og nogle øl.

De håndlune drikkevarer går lidt på tur, så alle når at få.

På det tidspunkt vidste de ikke, at aftenen ville ende med, at Markus blev ramt af en taxa.

quote En der dør på den her måde, er en for mange

Henrik Skals, Politiinspektør Fyns politi

 
Fotograf: Alexander Aagaard

Dem, der aldrig kom hjem

Markus var tæt på at blive en del af en kedelig statistik den aften. 

I løbet af de seneste 15 år er ti unge fynske mænd aldrig vendt hjem fra en byen. Alene i 2019 døde tre unge mænd på vej hjem fra fest.

Senest var det 19-årige Mark Corneliussen fra Nyborg. Han forsvandt efter en bytur i Odense 18. oktober 2019 og dukkede op i Munke Mose nogle dage efter. Han var druknet. 

muted

Markus kommer fra Midddelfart, men i skoleåret 2019/2020 bor han på Vandel Efterskole.

- Det var første gang, vi sådan rigtigt drak med dem fra efterskolen. Jeg følte, at der var noget, jeg skulle leve op til, fortæller Markus Pagh Lund.

Piknik-party i Vejle er et studiestarts-arrangement, der er gratis for alle, der er over 15 år.

Det er også et arrangement, hvor man selv må have drikkevarer med, så længe de ikke er i glasflasker. Derfor har de ti efterskolevenner travlt.

Der er ikke noget af det, de har købt, der er i dåser eller plastikflasker. Det hele skal drikkes, inden de rammer Byparken, og det gør de snart. 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

En af dem, der var med Markus i byen den aften, er Mikkel Boldsen. Han går på samme årgang som Markus på Vandel Efterskole. Han har tænkt meget over, hvad der skete den aften.

- Det gik også mest ud over dig. Du drak mest, fortæller Mikkel.

 
 

Unge fynske mænd

Det er ikke kun de fynske mænd, der kommer galt afsted. Ifølge en rapport fra 2015 døde 93 unge i perioden mellem 2003 og 2015 efter at have indtaget alkohol. Ni ud af ti af dem var mænd. Og det er tragisk, mener politiinspektør fra Fyns Politi, Henrik Skals. 

- En, der dør på den her måde, er jo altid en for mange, siger politiinspektøren.

En halv flaske vodka

Markus tager en halvfyldt vodkaflaske, vender bunden i vejret på den og hælder resten i svælget. Han skærer en grimasse, gutterne jubler og bussen stopper.

Nu skal de videre. Ud af bussen, ud i støvregnen og ned i Byparken, hvor der er koncerter indtil klokken 22.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Støvregnen stopper, lige da musikken på pladsen skulle til at starte. Det eneste Markus rigtigt kan huske, er dog, at han ikke havde det fedt. Han var for fuld.

- Jeg var den, der var mest fuld den aften. Det var helt ubehageligt at være blandt så mange mennesker fortæller han. 

Nu er glasflaskerne tømt, og smidt udenfor indgangen. De har ikke mere at drikke selv. Der er dog nogle af de andre, der har været smarte. Poser med papvin og plastflasker med spiritus bliver tilbudt dem flere gange, og Markus når da også at få et par slurke af en piges hvidvin. 

De ti venner trasker væk fra Byparken, mod Dæmingen - Vejles store gå-i-byen-gade. De skal på Temabar.

 
 

Vodkaen udfordrer balancen og breezerne har slået hukommelsen itu.

Markus Pagh Lund kan ikke huske turen hen til Temabar, men han kan huske, at de blev afvist i døren, fordi der var for mange mennesker. Han kan også huske, at de gik over mod banegården, der kun ligger et stenkast fra Temabar for at få en pizzaslice inden de skulle hjem.

Han går forrest ud i lyskrydset. Men der er rødt.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

muted

En taxa kommer rundt om hjørnet og rammer Markus. Den kører ikke ret hurtigt, men hurtigt nok til at Markus Pagh Lund falder og slår hovedet hårdt i jorden. 

- Jeg ser taxaen og hører, at den dytter. Så tænker jeg bare “Shit”, siger Mikkel Boldsen og tilføjer:

- Vi har tænkt megameget over det bagefter. Hvorfor gik han ikke med en af os andre, der var mere ædru? Vi kunne jo godt se, at han var ret fuld, men vi tænkte ikke over det, fordi stemningen var så god. Det er en fejl fra vores side. Vi skulle have passet bedre på ham.

quote Det kunne lige så godt have været sket for en af os andre

Mikkel Boldsen, Markus' ven

Markus' venner løber hen til ham. Taxachaufføren træder ud af taxaen og spørger Markus, om han er okay. Han tager fat i Markus arme og får med hjælp fra Markus' venner båret ham ind på banegården. En af gutterne ringer efter Markus’ forældre, og hans far kommer efter ham.

 
 

- Det er skræmmende at tænke på, hvad alkohol egentligt gør, siger Markus.

Han bliver kørt hjem. I dagene efter døjer han med dunkende hoved og sløret syn. Efter en uges tid tager han til lægen og får at vide, at hans fald har givet ham en alvorlig hjernerystelse. 

- Det kunne være gået meget mere galt. I værste fald kunne det have endt med, at jeg var død, fortæller han. 

Hjernerystelsen sender ham hjem fra efterskolen i nogle uger, så han kan komme sig. Selvom det i dag er blevet meget bedre, kan slaget stadig mærkes.

- Jeg døjer stadig med, at jeg får ondt i hovedet, hvis jeg kigger for længe på en skærm. Så pas på dig selv, og pas på hinanden når I er i byen, hvor tingene kan gå galt, siger Markus Pagh Lund Jensen.

- Det kunne lige så godt have været sket for en af os andre, tilføjer vennen, Mikkel Boldsen, der var med ham i byen den aften. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.