Weekendenvejret giver både sol og regn

Der er udsigt til, at det bliver en lun weekend med mulighed for sol. Dog truer dryp til de tørre græsplæner i løbet af lørdag og søndag

Hvis du har planer om at vande haven i løbet af weekenden, kan det måske være en god ide lige at se tiden an. 

Weekendvejret er nemlig sådan et, hvor sol og  måske regn kommer til at spille en rolle rundt om i det fynske.

Lørdagen begynder med sol fra morgenstunden de fleste steder, mens vinden ikke kommer til at gøre det store væsen af sig. 

Temperaturen begynder mellem 12 og16 grader først på dagen og stiger senere med op til ti grader. 

Der kan dog risikere at dukke nogle dryp op undervejs som dagen skrider frem. Det vil dog være en med vis usikkerhed om cumulusskyerne når at vokse sig så store, at de også kan sikre, at du kan lade vandslangen ligge og lade moder natur klare havevandingen.  

Søndagen kommer til at byde på en lignende forestilling.