Wiggins får tommelskruerne på

Fyns Amt og de fem kommuner bag Odense Lufthavn har mistet tålmodigheden med det engelske selskab Wiggins Group PLC, der forpagter lufthavnen.

-

Fyns Amt og de fem kommuner bag Odense Lufthavn har mistet tålmodigheden med det engelske selskab Wiggins Group PLC, der forpagter lufthavnen.


Selskabet har ikke betalt lejen for lufthavnen i adskillige måneder og det er efterhånden løbet op i mange millioner kroner.


Men nu vil parterne bag ikke vente længere. Hvis ikke Wiggins Group PLC betaler inden den 18. maj, så ophører samarbejdet.


Det oplyser amtsborgmester Jan Boye.


Wiggins Group PLC har i flere omgange lovet rutefly og andre tiltag i Odense Lufthavn, men endnu er intet sket.


Det er de fem kommuner Bogense, Munkebo, Odense, Otterup og Søndersø samt Fyns Amt, der ejer Odense Lufthavn.


 


 

Oversigt

    Oversigt