Zoo gør klar til kongeligt besøg

Prinsesse Alexandra kommer tirsdag til Odense Zoo for at åbne et skildpaddeanlæg. Derfor har håndværkerne travlt med de sidste justeringer.

Anlæg til Aldabra-skildpadderne

Skildpadderne kommer fra Aldabra-atollen ved Afrikas østkyst, og de kan veje helt op til 300 kilo, når de er fuldvoksne i en alder af cirka 200 år.

Odense Zoo har to dame-skildpadder på cirka 100 år, og de vejer i omegnen af 100 kilo. Derudover er der de tre små skildpadder; de er 10 år gamle og vejer omkring 3-5 kilo.

De tre små flyttede allerede i dag ind i det nye anlæg, mens de lidt ældre damer må vente til i morgen.

Prinsesse Alexandra indvier det nye anlæg kl. 12.00 tirsdag.

Oversigt

    Oversigt