Publikum anmelder Guns N' Roses: Kanon-koncert med mager afslutning

Fra minus tre til plus 12 stjerner på en skala fra et til seks. Publikums oplevelse af Guns N' Roses var meget forskellig.

Mens anmelderne er nogenlunde enige om, at Guns N' Roses skuffede, så havde mange af de i alt 38.000 publikummer en ganske anden oplevelse.

Koncerten var suveræn - men de to kvinder her indrømmede også, at de måske havde fået lidt for meget at drikke.
Koncerten var suveræn - men de to kvinder her indrømmede også, at de måske havde fået lidt for meget at drikke.
Foto: Thomas Bjerre-Larsen

- Jeg vil give seks stjerner. Koncerten var så smuk, sagde Marianne Elkrog fra Vejle, da TV 2/Fyn talte med hende på vej ud fra koncerten.

Lars Kristensen havde taget turen fra Herning til Odense for at høre de ikoniske hard-rockere fra Californien. 

- Fire stjerner, tænker jeg. Det fedeste var You could be mine, Civil War og Welcome to the jungle. Så kører vi. Det var fedt, sagde Lars Kristensen.

Mager afslutning, lød det fra Lars Kristensen.
Mager afslutning, lød det fra Lars Kristensen.
Foto: Thomas Bjerre-Larsen

Alligevel valgte han sammen med sin kammerat at forlade Dyrskuepladsen, mens koncerten endnu var i gang.

- Det var en fed koncert, men det her det er for magert. Slutningen er for mager, fortæller Lars Kristensen.

Undgår kø

De to var langt fra de eneste, der forlod koncerten, mens Guns N' Roses stadig var på scenen. Flere gik allerede inden ekstranumrene for at undgå at blive fanget i lange rækker af mennesker, der alle vil ud og hjem, når først koncerten er slut.

- Vi gider ikke stå i den lange kø, når folk skal ud. Så derfor går vi ud noget før og hører det sidste på vej ud, siger Jonas Henriksen.

Brødrene Henriksen havde været til koncert sammen. Men gik før tid.
Brødrene Henriksen havde været til koncert sammen. Men gik før tid.
Foto: Thomas Bjerre-Larsen

Han har set koncerten sammen med sin bror, Emil Henriksen. De to er enige om, at det var en oplevelse over middel.

- Den skal have en fire-fem stjerner. Fire en halv. Det bedste var Welcome to the jungle, siger Gjellerup-brødrene samstemmigt. 

Dårlig lyd

Det var ikke alle, der forlod koncerten før tid, der gjorde det for at undgå trafikpropper. Flere var ikke just imponerede over lyden på Dyrskuepladsen.

- Der var for dårlig lyd, så den får minus tre stjerner. Det er en rockkoncert, og vi kunne ikke høre lyden, lyder det fra en kvindelig fan.

 

- Lyden var lidt dårlig i forhold til andre koncerter, som jeg har været til. Jeg vil give koncerten tre en halv stjerne ud af seks, siger Mathias Vilstrup, der kommer fra Haslev. 

Anderledes begejstrede var Maria og Eik Ommedahl.

- Det var en superfed oplevelse. Vi vil give koncerten seks stjerner, lyder det fra gravide Maria Ommedahl og Eik Ommedahl fra Frøstrup.

Maria og Eik mente, at koncerten var til seks stjerner.
Maria og Eik mente, at koncerten var til seks stjerner.
Foto: Thomas Bjerre-Larsen

Hvad var det fedeste?

- Jeg kan bare generelt godt lide Guns N' Roses. Det var bare megafedt, og alle de gamle numre, som de spillede som Sweet child of mine og Paradise City – jamen, det hele, siger Eik Ommedahl. 

12 stjerner

Louise Stahlschmidt var også endda meget begejstret for koncerten. Hun har oplevet Guns N' Roses flere gange og elsker det hver gang.

- Jeg elsker alle deres sange og har gjort det altid. De er fantastiske. Jeg er ved at græde. Det var så fedt, siger Louise Stahlschmidt.

- Jeg vil give den 12 stjerner. Mindst. Lysshowet og lyden, alt spillede. De var kanon, siger Louise Stahlschmidt, inden hun fortsætter mod den ventende bus og turen hjem til Bjergby ved Hjørring.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt