Ny blæst omkring havmøllepark: Energistyrelsen beklager "positiv mail"

I sagen om en havvindmøllepark ud for Helnæs har Energistyrelsen nu svaret Assens Kommune. Styrelsen beklager en positiv mail fra en medarbejder.

Der har været megen blæst omkring det store havvindmølleprojekt ud for kysten ved Helnæs.

Og det er ikke blevet mere vindstille, efter Assens Kommune kritiserede Energistyrelsen for at vælge side. Nu har Assens Kommune fået et seks sider langt svar fra Energistyrelsen.

- Der skriver kontorchefen så, at hun beklager noget, som måske lidt er en indrømmelse, at der er en af deres medabejdere, der er forudindtaget, fortæller Assens' borgmester, Søren Steen Andersen (V), til TV 2/Fyn og fortsætter: 

- Altså der er en ånd af, at det var en formsag, og at man (Energistyrelsen, red.) var positiv over for projektet, selvom høringsforhold og lignende ikke var på plads endnu.

Positivt læserbrev - sådan!

Kommunen beskyldte i januar Energistyrelsen for at være partisk og positiv indstillet over for havvindmølleprojektet, som Sønderborg Forsyning står bag. 

Assens Kommune henviste til nogle interne mails, som ifølge kommunen viser et potentielt kammeratligt samarbejde mellem projektmagerne og Energistyrelsen.

Her er svaret fra Energistyrelsen til Assens Kommune:

Læs hele svaret herunder fra Energistyrelsen.

En myndighed skal være neutral

Assens Kommune er indædt modstander af det havvindmølleprojekt med op til 40 vindmøller, der er planer om at blive opført i Lillebælt - kun fire kilometer fra den vestfynske kyststrækning ved Helnæs. 

Men uanset om havvindmølleparken bliver virkelighed eller ej, så slår Assens' borgmester fast.

- Der må aldrig være tvivl eller usikkerhed omkring, om en myndighed er neutral, når der skal gives en tilladelse, siger Søren Steen Andersen.

Assens Kommune er nu i gang med at forberede et nyt svar til Energistyrelsen.

- Jeg håber, at det ikke ender med, at de her møller får den dårlige behandling, som de får rent processuelt. Det skal gå ret til - og det skal gå neutralt til. Og så håber jeg også, at man alle andre steder i Danmark får en neutral behandling. 

FAKTA OM HAVMØLLER I LILLEBÆLT