I det fynske folks tjeneste

Borgmester: Kæmpesucces, der sætter Faaborg-Midtfyn på verdenskortet

Borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune har svært ved at få armene ned efter at have set Heartland Festivalen an i et par dage.

00:23

1 af 2

- Det er en bragende succes, der allerede her i år nu er blevet til en national begivenhed, siger Christian Thygesen(V), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor Egeskov Slot ligger.

Sammen med resten af byrådet har borgmesteren været på rundtur for at opleve festivalen på nærmeste hold.

- Vi har sat et helt nyt område i spil i hele landet. Vi viser, hvad Fyn og Faaborg-Midtfyn kan og har at byde på. Det er svært at få armene ned, siger borgmesteren.

Faaborg-Midtfyn Kommune har ydet en underskudsgaranti på tre millioner kroner over tre år, og de penge er godt givet ud, mener borgmesteren.

- Vi har en målsætning om at øge bosætningen i kommunen, og med denne nye begivenhed tror jeg, at mange flere får øjnene op for hvor dejligt, der er at bo her på Fyn, lyder det fra Christian Thygesen.