Mark Ronson (dj-sæt), Heartland Festival, Highland Stage, Egeskov
Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA
Hiphoppen kom til Egeskov og Heartland. En flok af brogede typer, der alle havde brugt deres dag i selskab med bands som Sun Kil Moon og Love Shop, stod nu og rokkede til Big Seans "I Don't Fuck With You". Nogle var ironiske omkring det, men alle gjorde det, i hvert fald alle dem der var tilbage og stadig havde en massiv hard on for Heartland.
Alle har på et tidspunkt hørt en Mark Ronson-sang. Hvis ikke det er ”Uptown Funk”, så er det et af de utallige hits, han har produceret for sangere som Adele eller Amy Winehouse. Det var, som om Ronson lige skulle overbevise publikum om konceptet ved at varme op med lidt funk og lidt Ooh Wee og lidt Bang Bang, hvilket tilfældigvis også er navne på singler fra Mark Ronsons tidligere udgivelser. Disse blev drysset ud over et sæt af mange, mange forskellige stykker musik, der næsten alle faldt i god jord hos publikum.
Man kan få hver en stram buks til at knirke over tung trap, så længe det er Mark Ronson, der spiller den som afslutning på Heartlands absolut første dag. For til en festival med flere koncertmuligheder til nattetimerne havde der ikke været samme fest som den, der her fejrede den nyfødte Heartland-fælleskabsånd langt mere end Ronsons sæt, som afveg væsentligt fra den type musik, man ellers kunne opleve på festivalen. Ihærdigt fulgte publikum med, mens Desiigners "Panda" bragede igennem højtalerne og satte ringe i vandet nede i slotsgraven. Den engagerede dj måtte afbryde sangen for lige at fortælle det forpustede publikum, at dette var altså det fedeste lige nu.
På med pickup-nålen
Ronson miksede selv og miksede hurtigt med turntables, MacBook og mikrofon til opildnende udråb. En enkel svipser eller to i overgang fastlagde, at festen var live og lige nu. Funk blev til hiphop blev til trap blev til reggae blev til pop, og pludselig dansede vi alle til "Toxic" af Britney Spears. Meget af sidste del af sættet gik med at smide de sikre kort, som naturligvis bestod af mere forudsigelige ting som Terror Squads “Lean Back” og Snoop Doggs “Drop It Like It’s Hot”. Det blev kortvarigt spændende med et mash-up af Adeles “Rolling In The Deep” og “Let Me Clear My Throat” af DJ Kool.
Det er ikke ligefrem en genistreg at mikse DJ Snakes “Get Low” over i DJ Snakes “Bird Machine”, men det gav os da muligheden for at ryste al konfettien fra Flaming Lips-koncerten ud af hår og skjorteærmer. Oppe i Ronsons ærme var der til sidst stadig et enkelt es eller to i form af det afrundende funkstykke “Get Up Offa That Thing” af James Brown efterfulgt af festivalens næstmest elegante hyldest, et flot remix af Princes “I Wanna Be Your Lover”. Mark Ronson var helt til stede hele vejen under sættet, og det var de relativt få sidste dansende festivalgængere også, især under det evigt elskelige Zutons-cover “Valerie”.