Der er alt for få, der vil tage en uddannelse som SOSU-assistent eller SOSU-hjælper. Faktisk lyder beregningen på, at der hvert år skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året, hvis den nuværende plejestandard skal opretholdes.
På Christiansborg kender man også alt til manglen på varme hænder.
På finansloven for i år blev der blandt andet sat penge af til at ansætte 1.000 flere sosu-medarbejdere landet over, som svarer til cirka ti ekstra ansatte i hver enkelt kommune.
På Social- og Sundhedsskolen i Odense mener nogle studerende, at en del af løsningen handler om de fordomme, faget står overfor.
Det samme mener Dorthea Lysemose, der er leder af ældreplejen i Assens Kommune.
- Der er brug for, at uddannelserne bliver omtalt som et attraktivt arbejde. Og der er brug for, at medarbejderne får mulighed for at fortælle, hvad det egentlig er, de går og gør, og hvilken forskel de gør i hverdagen, siger hun.
Og hos politikerne på Christiansborg er man også klar over, at der skal mere til end penge. Omtalen af faget og uddannelsen er vigtigt, lyder budskabet fra Venstres Marlene Ambo-Rasmussen og Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. De er begge medlem af Social- og Ældreudvalget.
- Vi har et ansvar her på Christiansborg, for at få talt de gode historier op, siger Marlene Ambo-Rasmussen.
- Generelt er der et problem i vores samfund med uddannelsessnobberi. Der er sket en akademisering af vores samfund, hvor man har talt nogle enkelte uddannelser meget op, og så har man talt en hel masse andre uddannelser ned under gulvbrædderne. Og der synes jeg, vi politisk har et ansvar for at sørge for at tale alle op, siger Bjørn Brandenborg.
Tema: Hvem skal passe farmor?
Ikke nok at tale om det
For Dorthea Lysemose er det dog ikke nok kun at tale uddannelsen op. Der skal også kigges på uddannelsen.
- Der er brug for, at vores elever får individuelle tilbud, og samtidig med det også bliver en del af et læringsfællesskab, så de møder ligestillede i deres uddannelse - også ude i praktikken, forklarer lederen af ældreplejen i Assens Kommune.
Den model er Bjørn Brandenborg (S) dog ikke klar på at folketingspolitikerne skal røre ved.
- Jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at det er mig eller mine kollegaer herinde på Christiansborg, som skal begynde at pille en masse i uddannelsen. Hvis vi skal gøre det, så skal det være for at give dem flere muligheder for selv at indrette uddannelsen, siger han.
Heller ikke Marlene Ambo-Rasmussen vil lave om på uddannelsen. Hun vil i stedet gøre mere opmærksom på de eksisterende muligheder.
- Jeg kan høre på nogen studerende og unge mennesker, at de faktisk ikke er helt bevidst om, hvilke muligheder de har for at kombinere fagene, fortæller Venstre-politikeren.