I det fynske folks tjeneste

Hvornår er det fyraften? Skriv dine løsningsforslag til os

Levealderen i Danmark stiger for hvert år. For at sikre statens finanser er danskerne derfor nødt til at forlænge deres arbejdsliv. Men er det realistisk? Det sætter TV 2 Fyn fokus på.

Hos Metalpres er der ansat mange over 60, og hvis levealderen bliver ved med at stige, så må flere virksomheder få øjnene op for, hvad ældre kan. Foto: Ken Petersen

Den gennemsnitlige levealder i Danmark stiger for hvert år. Det betyder, at vi skal blive længere tid på arbejdsmarkedet - i hvert fald hvis statens finanser skal hænge sammen.

Når vi lever længere, er vi nødt til at arbejde længere tid for at finansiere det

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister, Socialdemokratiet

Den danske model bygger nemlig på, at alle i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Så når levealderen stiger, stiger pensionsalderen tilsvarende. 

Læs også Én kriminel for meget: Solbakken står til nedrivning

- Hver fjerde dansker er over 60 år, så det er en ordentlig gruppe, vi har med at gøre. Men det er meget problematisk at give et tal for pension, der gælder alle, for der er store forskelle mellem erhverv, siger Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på SDU. 

- Der skal være en balance mellem, hvor langt tid vi er på arbejdsmarkedet, og hvor lang tid vi er uden for arbejdsmarkedet, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:

- Når vi lever længere, bliver karrierens efterår længere, og det er en periode, hvor vi i højere grad trækker på de offentlige kasser. På den måde kommer der et misforhold mellem de faser, hvor vi forbruger af de offentlige kasser sammenlignet med den periode, hvor vi er en potentiel overskudsforretning, siger Carl Johan Dalgaard.

00:19

Overvismand Carl-Johan Dalgaard vurderer, at statens finanser kan komme i problemer, hvis alle danskere regner med at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Video: Ken Petersen

Luk video

Hvert femte år skal Folketinget tage stilling til, om pensionsalderen så skal stige eller ej, og den 18. november fremsatte Beskæftigelsesministeriet et forslag om at lade pensionsalderen stige til 69 år for personer født efter 1966. 

- Når vi lever længere, er vi nødt til at arbejde længere tid for at finansiere det. Vi har samtidig sagt fra regeringens side, at det er langt fra alle, for hvem det hænger sammen, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2 Fyn. 

Danskerne forventer at trække sig tidligere

Der er altså en forventning fra regeringens side om, at vi yder i længere tid på arbejdsmarkedet i takt med, at vi bliver ældre.

Den forventning stemmer imidlertid ikke overens med danskernes forestilling om, hvornår de kan trække sig tilbage.

En undersøgelse udarbejdet af konsulenthuset Ballisager viser nemlig, at danskerne forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet i en alder af 63 - altså seks år før de nu forslåede 69 år. 

Læs også Tatovør går juleamok: - Det er stukket en lille smule af i år

Spørger man overvismand Carl-Johan Dalgaard, kan det godt lade sig gøre at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere end som 69-årig, men det kræver, at man skruer på nogle andre knapper, hvis statens økonomi skal gå op. 

- Det er en relevant politisk diskussion om reguleringen af pensionsalderen skal være en-til-en. Der er en masse andre muligheder, det er kun et politisk valg, siger Carl-Johan Dalgaard og tilføjer: 

- Det kan også handle om, om man er villig til at betale for det. Er den yngre årgang eksempelvis villige til at betale mere i skat, for at kunne trække sig tidligere?

Men hvad synes du? Er det realistisk at blive på arbejdsmarkedet i flere år? Eller har du et andet forslag til en løsning på problemet? 

Skriv til os her: