Fakta: Så farlig er Kims jord

En jordprøve fra Nordfyn vækker bekymring hos kemiingeniør Dorte Harrekilde.

På Nordfyn er landmand Kim Skou Rasmussen overbevist om, at den jord, han forpagter, er forurenet. Derfor har han selv taget en jordprøve.  

quote Hvis han (Kim Skou Rasmussen, red.) arbejder i jorden, så skal han sørge for, at han ikke kommer i kontakt med jorden

Dorte Harrekilde, kemiingenør ved Rambøll

Og ifølge Dorte Harrekilde, der er kemiingeniør og chefkonsulent i forurenet jord hos virksomheden Rambøll, er landmandens frygt begrundet. 

- Hvis han (Kim Skou Rasmussen, red.) arbejder i jorden, så skal han sørge for, at han ikke kommer i kontakt med jorden, siger ingeniøren, da TV 2/Fyn viser hende jordprøven fra matriklen. 

Kemiingenørens anbefaling er baseret på, at jordprøven viser et forhøjet niveau af det kræftfremkalende stof benzo(a)pyren. 

Der er målt 3,6 miligram benzo(a)pyren per kilo jord. Grænsen går ved 3,0 mg/kg, som er fastsat ud fra, at børn kan spise jorden uden at komme til skade. 

Derfor er benzo(a)pyren farligt

Beno(a)pyren findes i blandt andet asfalt. Den gamle Otterup Kommune har tidligere brugt en del af den forpagtede jord opbevaring af asfalt. Asfalten skulle dog være kørt bort fra stedet. 

Kim kan fortsætte med at dyrke jorden

Ifølge Dorte Harrekilde burde det ikke være noget problem, at spise det korn, som Kim Skou Rasmussen dyrker på jorden. 

- Det er kontaktrisikoen og indtagelsesrisikoen ved forurenet jord, man skal kigge på, understreger hun og tilføjer:

- Hvis man skal bruge jorden til noget, hvor man bor på den, eller børn kan komme i kontakt med den, så skal man have afskåret muligheden for at få kontakt med jorden, pointerer hun. 

Forurenet jord kan sikres ved at lægge eksempelvis asfalt ovenpå. Det sikrer, at børn ikke kan spise af jorden. 

Usikkerhed om resten af jorden

Kim Skou Rasmussen har betalt 2.500 kroner for én jordprøve for matriklen. Derfor kan man ikke udtale sig om hele jorden.

- Hvis man skal tage en prøve, der skal karakterisere et større areal, så er det ikke nok med én prøve, understreger Dorte Harrekilde. 

Der er forskellige krav til antallet af jordprøver for et bestemt område. Det afhænger blandt andet af, hvad jorden skal bruges til, og hvad den tidligere har været brugt til. Eksempelvis skal der tages 1.500 mililiter jordprøve per hektar, hvis jorden har været brugt til planteskole

Man vil også blande flere prøver fra den samme jord. 

- Vi vil også lave en blanding af eksempelvis fem prøver. Det giver et bedre billede af den reelle forureningsgrad, forklarer hun.

Kim Skou Rasmussen har informeret kommunen om den jord, han forpagter. 

Er din jord giftig? Så hjælp TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt