Det kan føre til en samling af de stærkeste elever, hvis regeringen lykkes med sit ghettoudspil. Sådan lyder vurderingen fra både rektorer og elever på de danske gymnasier.
Udspillet sigter efter at undgå en koncentration af elever med ikke-vestlig baggrund på få gymnasier med henblik på at gavne integrationen.
Men et element i udspillet får kritik for i samme ombæring at samle de stærkeste elever på få gymnasier. Regeringens udspil indeholder en mulighed for, at alle gymnasier kan lave en særlig profil. Det betyder, at de selv kan bestemme, hvilke kriterier der afgør, hvem der får hver fjerde plads.
I praksis kan det få den konsekvens, at de populære gymnasier støvsuger de bedste elever. Det forklarer formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø.
- Det betyder, at de skoler, som har for mange ansøgere, kan få lov at vælge blandt deres ansøgere. De kan tage de dygtigste 25 procent for eksempel, siger hun.
- Og det betyder, at de skoler, der ikke har så mange ansøgere, som de har pladser, og i øjeblikket lever af at få fordelt nogle elever hen til sig, får de elever, som er tilbage, når de populære skoler har taget de dygtigste.
De skoler, hvor der er en større andel af elever med ikke-vestlig baggrund, vil ifølge Birgitte Vedersø ofte befinde sig i gruppen af "under-ansøgte" gymnasier. I Odense er eksempelvis tale om Tornbjerg Gymnasium og Mulernes Legatskole.
Samme anke har Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han mener, at det element i udspillet forstærker koncentrationen af stærke og svage elever på forskellige gymnasier.
- Det udvider kun skævheden, siger han.
- Nogle elever vil opleve et friere valg, fordi de kan vælge mellem forskellige profiler.
- Men så er der også alle de elever, der ikke kan opfylde de skærpede eller forandrede adgangskrav. Det vil betyde, at de elever, som i forvejen har færrest valg, vil stå tilbage med færre valg end deres kammerater.