En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at fire ud af ti fædre i landets største ghettoer er i arbejde eller i gang med at tage en uddannelse. For mødrene gælder det, at én ud af fire er i beskæftigelse, skriver Berlingske.
Samlet set står flere end to ud af tre af børnenes forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som barn i en af landets største ghettoer, hvor Vollsmose i Odense er én af dem, er det altså mere reglen end undtagelsen at have forældre, der lever af penge fra det offentlige.
Tallene skræmmer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
- Det viser tydeligt, at vi har problemer med parallelsamfund i Danmark, og vi ser nu, at det har konsekvenser for børnene, der vokser op i parallelsamfund, siger han til Berlingske.
Han mener, at børnene mangler rollemodeller.
- Det er klart, at hvis man opvokser i et miljø, hvor penge er noget, der kommer af sig selv, så er det alt andet lige svært at videregive værdier om, at flid og hårdt arbejde sørger for, at der kommer mad på bordet, og at man kan betale huslejen, siger ministeren.
Ghettobørnenes opvækst
Analysen, der bærer navnet "Opvækst i ghettoområder", har fokuseret på børn og unge, der gennem de sidste 25 år er vokset op i de tre største almennyttige boligområder på ghettolisten.
Det drejer sig ikke kun om Vollsmose, men også om ghettoerne Gellerup og Tingbjerg. I dag huser områderne tilsammen omkring 22.000 beboere.
Hovedparten af børnene har ikkevestlig baggrund. For børn mellem 0 og 14 år har 80 procent ikkevestlig baggrund, mens det er 70 procent af de unge mellem 15 og 24 år.
Omkring seks ud af ti børn i daginstitutionerne har ikkevestlig baggrund. Det samme gør sig gældende for cirka halvdelen af de lidt ældre på lokale distriktsskoler.