Ni-årige Tristan Nybo Hald fra Rynkeby er blevet i stand til at spise med kniv og gaffel, og nu kan han også lave indkast, når han går til fodbold.
Ikke noget særsyn blandt ni-årige drenge, men Tristan er født med kun én hånd. Og nu har familien fået privat hjælp til at få en 3D-printet mekanisk hånd til sønnen.
De havde opgivet at få hjælp fra Kerteminde Kommune.
I webdokumentaren om Tristans nye hånd fortæller Tristans mor om, hvordan deres henvendelser til kommunen om hjælpemidler til Tristan aldrig endte i noget tilfredsstillende.
- Ærlig talt, så var vi blevet lidt afskrækket... Man kunne sikkert have arbejdet mere i det. Men vi var helt stensikre på, at vejen var uden om kommunen, siger Mette Nybo Hald.
Det ærgrer direktør Anders Bjældager fra Kerteminde Kommune.
- Det er jeg ærgerlig over. Vores opgave er at understøtte borgerne bedst muligt inden for de rammer lovgivningen giver os. Hvis familien har oplevet, at den dialog ikke fungerer, så skal vi lære af det og bruge det til at lykkes bedre næste gange. Vi vil derfor tilbyde familien et møde, hvor vi kan lære af deres erfaringer og tale med dem om de muligheder de har for at få hjælp til deres barn, siger Anders Bjældager.
3D-print i lynhurtig udvikling
Anders Bjældager mener, at familien måske havde fået andre muligheder, hvis de havde været i dialog med kommunen indenfor de seneste år.
Kerteminde Kommune har nemlig også set muligheder i 3D-print.
- Det er en helt almindelige del af den vurdering vi i dag laver i forhold til hjælpemidler. For bare 3-4 år siden var det meget komplekst og ofte ikke muligt at lave gode 3D-printede hjælpemidler, men i dag bruges det som et vigtigt redskab i at udvikle hjælpemidler til den enkelte borger.
Privat hjælp fra ligesindede
Familien Nybo Hald fik hjælp fra en ligesindet familie i Ikast, hvor sønnen lider af samme hånddefekt som Tristan.
Der har faderen, Thomas Nørtoft Thomsen, selv brugt flere år på at udvikle 3D-printede mekaniske og elektroniske hænder til sin søn.
Tristan fik en brugt udgave, som var blevet for lille til familien i Ikast.
Og Mette Nybo Hald er godt tilfredse med at have fået hjælp udefra, selvom hjælpemidlerne ikke er godkendt af det offentlige.
- Hvis systemet blev en smule mere overskueligt, så kunne man måske hjælpe forældre som os, siger Mette Nybo Hald.
- Men kan man betro en tilfældig fyr med en 3D-printer at lave ergonomisk korrekte hjælpemidler?
- Det kan ikke være ergonomisk forkert, når det handler om at bukke håndleddet. Det kan godt være, man bruger en masse muskler, man ikke skulle, og at man bliver øm i dem. Men i min verden, der er det funktionalitet og livskvalitet, der er i højsædet. Man kunne sikkert forske en masse i noget. Men hey, det er det her, der virker. Og jeg har en dreng, der kan tage fat i en bold. Så er det til helvede med ergonomi, siger Mette Nybo Hald.
Mulighed for private leverandører
Hvis Tristans familie fremover vil satse på Thomas Nørtoft Thomsen som producent af hjælpemidler til Tristans hånd, kan det måske lade sig gøre at få kommunens støtte til det. Det mener direktør Anders Bjældager.
- Alle har ret til frit valg af leverandør på hjælpemidler, så en familie kan selv vælge leverandør. Det er dog, med få undtagelser, et lovkrav, at man skal henvende sig til os og få en vurdering og bevilling inden der købes et hjælpemiddel. Ellers må vi simpelthen ikke betale, siger han.