Ældre kvinde vækket af hjemmerøver i soveværelset

Den maskerede mand var trængt ind i kvindens hjem på Fyn via et vindue. Han stjal penge og kontokort.

En 80-årig kvinde fik sig natten til onsdag en ubehagelig overraskelse, da hun lå og sov i sin seng i sit hjem i Kerteminde.

Pludselig blev hun vækket, da en maskeret mand lyste hende i ansigtet med en lygte.

- Herefter forlangte gerningsmanden at få forurettedes guld og penge. Det lykkedes gerningsmanden at få forurettedes pengepung med, som indeholdt personlige papirer og kontokort samt et mindre pengebeløb, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden bor alene i rækkehuset på Vestergade, og hun blev ifølge Fyns Politi ikke truet med våben - kun verbalt.

Gerningsmanden trængte ind i kvindens hjem via et mindre vindue, lyder det.

Oversigt

    Oversigt