Fra december 2010 skal et korps af almindelige familiehunde sammen med deres ejere besøge ældre på 15 plejecentre i kommunerne Vejle, Kerteminde og Næstved. Trygfonden, som står bag det treårige pilotprojekt, søger nu frivillige hundeejere til forsøget.
På flere plejecentre har man allerede positive erfaringer med hunde og andre dyr som terapeutisk behandling og aktiveringstilbud til beboerne. Men den videnskabelige dokumentation af virkningen er mangelfuld.