En sosu-assistent løfter forsigtigt op i Lars Nissens t-shirt. Hun varmer kort et plaster op mellem håndfladerne, inden hun sætter det fast øverst på hans ryg, lige mellem skulderbladene. På plasteret er en lille, hvid sensor påklistret. Ovenpå igen sætter hun et større plaster, så sensoren ikke falder af.
- Så kan vi lige se, hvordan du sover om natten, siger hun.
Nu opdager vi problemerne tidligere.
Det er ikke mange måneder siden, at 63-årige Lars Nissen flyttede ind på plejecenteret Fjordly i Kerteminde. I hans nye stue hænger glade ansigter i rammer. Billeder af familien, af børnene. På bordet ligger en fotobog med titlen "Gode minder" og et billede af Lars, der kigger ud over havet på forsiden. Smilende.
- Den har han fået af vennerne. Vi er sådan tre par, der har rejst og taget meget på tur sammen. Så de har lavet sådan en bog til ham, siger Sanne Nissen, Lars’ kone.
Det er hende, der fører ordet, mens ægtemanden sidder stille ved siden af. Siden den tidligere fisker for tre år siden fik konstateret Alzheimers, er det gået stærkt ned af bakke.
- Lars har rigtig svært ved mange ting, og han har meget uro om natten, forklarer Sanne Nissen.
Lars Nissen er en af 95 borgere med demens i Kerteminde Kommune, som det seneste år har været med til at teste sensorer, der systematisk måler deres døgnrytme.
Evalueringen af projektet blev fremlagt 2. februar, og resultaterne er lovende. For eksempel kan målingerne hjælpe plejepersonalet med at opsnappe begyndende problemer med den dementes trivsel, inden de udarter sig.
- Nu opdager vi problemerne tidligere, og vi opdager nogle problemer, vi ikke vidste var der. Så man kan gribe ind tidligere, siger Rikke Solberg, der er faglig koordinator på demensområdet i kommunen.
Et vigtigt advarselstegn er netop urolige nætter.
- Hvis man ikke sover godt, har man dårlig trivsel. Man kan ikke lave aktiviteter i løbet af dagen, fordi man er træt og mangler energi. Derudover kan man også ændre adfærd, hvis man er meget træt hele tiden, siger Rikke Solberg.
Tilbage i efteråret, da Lars og Sanne Nissen stadig delte ægteseng, vågnede Sanne flere gange hver nat, fordi Lars stod op. I oktober fik han første gang målt sin døgnrytme ved hjælp af en sensor.
- Takket være den, fandt vi ud af, at Lars rent faktisk kun sov tre en halv time om natten. Han var oppe mellem to og syv gange. Han følte, han skulle op for at tisse, men det var ikke det, det handlede om. Det var uro i kroppen, fortæller Sanne Nissen og giver selv et bud på en forklaring.
- Lars har været fisker i halvdelen af sit liv. Så han har jo været en person, der har været oppe mellem klokken to og klokken fem om morgenen.
De kan jo ikke som sådan give udtryk for, hvordan de har det.
I løbet af forsøgsperioden har de 95 demente borgere i Kerteminde haft sensorerne på én uge ad gangen hver tredje måned. Når ugen er gået, kan plejepersonalet trække data ud på et A4-ark, der med tynde streger i forskellige farver markerer, hvornår i løbet af døgnet, den demente borger står, går eller ligger.
- De kan jo ikke som sådan give udtryk for, hvordan de har det, og hvordan de oplever deres hverdag. Så det her er bestemt et godt redskab til, at vi kan hjælpe dem, hvor de har mest brug for det, siger Susanne West, der er social- og sundhedsassistent på Fjordly Plejecenter.
Viser det sig for eksempel, at borgeren er meget urolig om natten, kan personalet nødvendigt inddrage lægen og få tilpasset medicinen. I flere tilfælde har mindre også kunne gøre det: Det kan være en ekstra middagslur i løbet af dagen, eller det kan være, at borgeren skal have lidt mindre at drikke lige før sengetid, hvis det er mange nattelige toiletbesøg, der spolerer søvnen.
Det er kommet bag på Susanne West, hvor meget hun og kollegerne ikke vidste om de demente borgere, før de begyndte at bruge sensorerne.
Men hvorfor kunne I ikke finde ud af det på en anden måde end ved at sætte en sensor på?
- Vi kan jo ikke have øjnene på dem døgnet rundt, desværre. Særligt ikke om natten, når døren er lukket. Nattevagten er selvfølgelig inde at kigge nogle gange, men vi kan jo ikke se, hvor mange gange i løbet af natten, de reelt er oppe.
Ifølge beregninger fra Alzheimerforeningen lider flere end 8.600 borgere over 60 år af demens alene på Fyn. Allerede i 2025 forventes antallet at være steget med mere end mere end 1.000.
Der er altså endnu flere demente, som får brug for pleje i fremtiden, og her forudser Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen, at velfærdsteknologi som sensorerne kommer til at spille en vigtig rolle.
- Velfærdsteknologien skal supplere det, vi ellers ved, og forstærke vores egen evne til at iagttage. Du kan sammenligne med et mikroskop, som i dag kan hjælpe os med at se bittesmå ting, bakterier for eksempel. Hvis vi ikke brugte mikroskopet, kunne vi ikke se dem. På samme måde kan de her systematiske døgnrytme-målinger give os et indblik med noget, vi ellers ikke kan se med det blotte øje, fordi man i sagens natur ikke kan følge en person 24 timer i døgnet, siger han.
Nis Peter Nissen kalder erfaringerne fra projektet i Kerteminde ”ganske interessante” og opfordrer til, at sensorerne på baggrund af de lovende resultater nu bliver testet i endnu større skala.
Personalet får meget bedre overblik, de bliver meget hurtigere til at tage beslutninger, og de får et meget bedre samarbejde.
Kan man på et videnskabeligt grundlag bevise, at de fungerer, ser han ingen grund til, at teknologien ikke skal udbredes til resten af landet.
- Men vi vil gerne have, at der er et solidt evidensgrundlag, når man benytter sig af den her teknologi. Hvis det ikke har nogen effekt, skal personalet selvfølgelig ikke bruge tid på det, siger han.
Efter projektet har Kerteminde Kommune indtil videre besluttet at indkøbe fire sensorer, som kommunens plejehjem skal deles om. Hos Brane, virksomheden bag døgnrytme-sensorerne, håber direktøren, at flere kommuner nu vil tage teknologien til sig.
Selvom projektet har vist, at dét at bruge en sensor på en borger alt i alt kræver en time mere af plejepersonalets tid, mener han, at det i sidste ende kan gøre dem mere effektive.
Men er det ikke ekstra arbejde for personalet?
- Jo det er en ekstra indsats for at få de her data ”optaget”. Men det viser sig, at når de først har fået de data ind, så får de meget bedre overblik, de bliver meget hurtigere til at tage beslutninger, og de får et meget bedre samarbejde, siger Jens Branebjerg, direktør hos Brane.
I en plastikpose for enden af Lars Nissens seng på plejecenteret Fjordly ligger der en såkaldt kædedyne: En dyne, hvor der er syet kæder ind i lange kanaler for at give ekstra tyngde.
Dynen blev fast inventar i det lille soveværelse, efter målingen af Lars Nissens døgnrytme viste, at han var urolig om natten.
- Efter bare et par gange kunne personalet tydeligt se, at der faldt ro over Lars, når han fik den dyne på. Han har den ikke på hver nat, for det er lidt i perioder, at han er urolig. Men når de oplever, at han er det, giver de ham kædedynen på, fortæller Sanne Nissen.
Hun er glad for den ekstra viden, målingerne af Lars Nissens døgnrytme har givet både hende som pårørende og personalet på plejecenteret.
- De vil jo gøre alt for, at han får så optimal en nattesøvn som overhovedet muligt, og jeg synes jo, det er fantastisk, at det kan lade sig gøre med hjælp fra sådan en lille sensor. For der er jo ikke nogen, der kan overvåge et menneske hele natten, siger hun.