I det fynske folks tjeneste

Dyreværnsgruppe skuffet over nyt marsvin i Fjord&Bælt

Organisationen World Animal Protection kritiserer, at Fjord&Bælt har fået et nyt marsvin. Ifølge organisationen er der ingen grund til, at marsvin holdes i fangenskab.

00:56

Fjord&Bælt fik for nylig et nyt marsvin ved navn Saga. Video: Fjord&Bælt

Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab.

Det mener direktør for organisationen World Animal Protection Denmark, Gitte Buchhave, der kritiserer, at et ungt hunmarsvin er flyttet ind i bassinet hos Fjord&Bælt. 

- Vi er skuffede over, at de - på trods af mange henvendelser - har fået et nyt marsvin, siger hun. 

Læs også Se videoen: Her møder verdens ældste marsvin sin nye legekammerat

På Fjord&Bælt har man længe villet have et nyt marsvin, så derfor var glæden stor, da det unge marsvin Saga torsdag kunne sættes sammen med centrets gamle marsvin, Freja. Det på trods af, at Fjord&Bælts chefbiolog, Kirstin Anderson Hansen, er enig med Gitte Buchhave: Marsvin hører ikke hjemme i fangenskab. 

- Ingen af os, der arbejder med de her dyr, er for fangenskab, siger hun og fortsætter:

- Men vi har en forståelse for, at vi er nødt til det, så vi kan sikre forskning i dyrene, mens de samtidig bliver mentalt og fysisk stimuleret, siger hun. 

Svært at forske i frie individer 

Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre

Kirstin Anderson Hansen, cheftræner Fjord&Bælt

Ifølge World Animal Protection Denmark er det helt uacceptabelt at holde havpattedyr som marsvin i fangenskab. Også selvom de bliver brugt til forskning. 

- I 2020 kan man kun forvente at den slags foregår hos den vilde population i naturen, hvor de hører til, siger organisationens direktør, Gitte Buchhave. 

Helt så let er det dog ikke, siger chefbiolog Kirstin Anderson Hansen. På Fjord&Bælt forsker man blandt andet i havpattedyrs høreevne, og til det har man brug for trænede dyr, som kan give besked om, hvad de hører. 

- Vi er nødt til at have marsvin, som er trænet til at kunne svare ja eller nej på spørgsmål om, hvad de kan høre, siger hun.

Læs også Naturfænomen presser Æbelø: 350 dyr skal nedlægges

Derfor er det svært at forske ved at bruge vilde dyr i havet, hvor også støj og forstyrrelser gør det svært  at teste dyrenes høreevne. Ifølge Kristin Anderson Hansen er det derfor umuligt at lave kontrollerede forsøg i det fri. 

Bedre vilkår i havet 

Grunden til, at Fjord&Bælt forsker i havpattedyrs høreevne, er, at høreevnen er afgørende for deres færden i naturen, hvor de ofte svømmer mange hundrede meter om dagen. Blandt andet bruger de deres hørelse til at navigere efter fisk eller udenom store skibe. 

- For 23 år siden, da Freja kom ind, var den største udfordring, at marsvin blev fanget i fiskenet. I dag er det blandt andet et problem, at blandt andet skibstrafik og etableringen af havvindmøller larmer rigtig meget, siger Kirstin Anderson Hansen.

Derfor arbejder Fjord&Bælt med at sikre data, der viser, hvordan det påvirker havpattedyr som marsvin, så man på den måde kan påvirke de politiske beslutningsprocesser.

- Vi kan ikke overbevise regeringer om at ændre deres politik, hvis vi bare gætter, siger hun. 

Læs også Efteråret er en travl sæson for skovens dyr