Familie får lov at blive

En irakisk familie i Kerteminde, der var dømt til udvisning - får nu lov til at blive i Danmark.

En række Kerteminde-borgere har længe kæmpet hårdt for at beholde familien på 5 i Danmark.

Nu er det altså lykkedes at omstøde udvisningen til Irak.

Familien har i 11 år haft humanitær opholdstilladelse i Danmark.

To af familiens børn er født i Danmark, og moderen er pyskisk syg.

Derfor fik de i sin tid opholdstilladelsen.

Men Udlændingestyrelsen vurderede, at moderen kunne få behandling i Irak, og derfor blev de udvist.

Men efter pres fra flere politikere endte sagen på Justitsministerens bord.

Torsdag aften fortæller formanden for den lokale støtteforening i Kerteminde til TV 2/FYN, at familien nu har fået en fireårig forlængelse af den humanitære opholdstilladelse.

Familien får nu også mulighed for at søge om en almindelig opholdstilladelse.

Oversigt

    Oversigt