Frivillige kommer langvejs fra for at vogte over fiskeyngel

Helt fra Als og Vestjylland kommer frivillige for at passe på ørredyngel i fynske vandløb. Sammen vil de gardere i alt 460.000 fisk mod den sultne skarv, som hvert år

Mens 14.000 ørreder bliver sprøjtet ud i Vejle Bæk gennem et langt rør, står lystfisker Jan Jørgensen på bredden og ser en video af det scenarie, han for alt i verden vil undgå.

På telefonens skærm slår sorte skarver i massevis sig løs i et festmåltid af nyudsat ørredyngel. 

- Jeg er jo en af de der tosser, der godt kan lide at gå ud med sin fiskestang, og så er det jo ærgerligt at skulle dele med de karle her, siger Jan Jørgensen. 

Han er en af i alt 155 frivillige, der i disse dage holder vagt ved fynske vandløb og åer, så næsten en halv million ørreder kan slippe ud i havet, inden de bliver spist af skarven. 

Mange af de frivillige er lystfiskere som Jan Jørgensen, og nogle af dem kommer langvejs fra for at hjælpe til i projektet, hvor man for første gang er gået så konsekvent og systematisk til værks, at vagthold våger over de nyudsatte fisk. 

quote Det gavner havørredbestanden, så vi har noget at komme efter, når vi er ude med snøren

Lars Storm, lystfisker

Bag projektet står Claus Eriksen, der er lystfisker og direktør i Go Fishing i Odense. Selvom den præcise effekt af det frivillige arbejde er ukendt, er der ifølge fiskemester i Fyns Laksefisk, Linda Bollerup Høgh, god grund til at skræmme skarven. 

- Det er en fugl, der ikke tør dykke ned og spise fiskene, hvis der er mennesker til stede. Så der er ingen tvivl om, at det giver større overlevelse, siger hun. 

Ørredyngel bliver sat ud i Vejle Bæk, der løber ud i Kerteminde Nor.
Ørredyngel bliver sat ud i Vejle Bæk, der løber ud i Kerteminde Nor.
Foto: Morten Albek

Ikke truet fugl 

Ifølge lystfisker Jan Jørgensen spiser skarverne i gennemsnit 20 af de små ørreder, når de lige er blevet sat ud i åerne. Derfor mener han, at det er godt givet ud at bruge tre timer på at forhindre fuglene i at komme til. 

 - Skarven skal også være her, men den er ikke en truet fugl, som den var for mange år siden. Skulle den gå glip af fire dages festmåltid, tror jeg den overlever alligevel, siger han. 

Han håber, at systemet, hvor frivillige tager vagter af tre timers varighed, nemt kan udbredes til andre dele af landet.

- Det ville da være fantastisk. De skal bare vide i resten af Danmark, at det er sådan man kan gøre, siger han.

Fiskemester Linda Bollerup Høgh er glad for, at så mange står klar til at sikre ørrederne bedre overlevelseschancer, når de bliver sat ud. Ud over de frivillige er 25 andre, så i alt 180 personer er 

- Det er en kæmpe glæde, det er nogle fisk, vi er mange mennesker, der har passet og plejet i halvandet år. Så at de kommer ud i friheden nu og får mulighed for at vokse sig store og fangstklare er en stor glæde, siger hun. 

Lystfisker Jan Jørgensen håber, at det frivillige arbejde øger fiskenes overlevelseschancer. Derfor tager han gerne en eller flere vagter, hvor han skal våge over ørrederne, så de ikke bliver spist af skarver.
Lystfisker Jan Jørgensen håber, at det frivillige arbejde øger fiskenes overlevelseschancer. Derfor tager han gerne en eller flere vagter, hvor han skal våge over ørrederne, så de ikke bliver spist af skarver.
Foto: Morten Albek

Gavner bestanden 

Skarven har været fredet i hele Europa siden 1980, og siden er antallet vokset betragteligt, hvilket blandt andet har givet udfordringer for det kystnære fiskeri. 

Derfor ved lystfisker Lars Storm fra Kerteminde, at der ikke er så meget andet at gøre, end at forsøge at skræmme den væk, så lystfiskerne også har noget at fange de omme 

- Det gavner havørredbestanden, så vi har noget at komme efter, når vi er ude med snøren, siger han. 

- Der skal vi gøre noget som lystfiskere, og når det ikke er mere end tre timer, de beder os om, så tager vi bare noget varmt tøj og wadersene på og render og hygger os lidt. Så synes jeg, det er rigtig godt givet ud for alle.