Hans Luunbjerg genopstiller

Borgmester i Kerteminde, Hans Luunbjerg, stiller op som Venstres borgmesterkandidat til næste kommunalvalg i 2017.

Meldingen kommer efter at Venstres bestyrelse i Kerteminde bad ham tage stilling til, om han vil genopstille.

- Det er både naturligt og rettidig omhu, at bestyrelsen allerede nu har ønsket at kende min holdning, siger Hans Luunbjerg.

Han har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at han gerne vil fortsætte.

Det endelige valg af spidskandidat finder sted på et senere opstillingsmøde.

- Vi er i bestyrelsen meget glade for, at Hans Luunbjerg, allerede nu har meldt sig som kandidat. Det giver giver os et godt rygstød i planlægningen af hele valgkampagnen, at vi ved, at vi har Hans Luunbjerg som en sandsynlig spidskandidat på stemmesedlen,” udtaler Ole Holst, formand for Venstre i Kerteminde Kommune.

Oversigt

    Oversigt