I det fynske folks tjeneste

Kan ikke holde på varmen: Kerteminde har ikke råd til at isolere bygninger

Det er dyrt at være fattig, lyder det fra Kerteminde Kommune, som ifølge Energistyrelsen har mange dårligt isolerede kommunale bygninger.

Kerteminde Kommune fyrer fuglene ifølge Energistyrelsen. På Fyn har kommunen de dårligst isolerede bygninger. Foto: Ken Pedersen

Der bliver skruet godt op for varmen i de fynske kommuner her i den kolde tid. Men i mange tilfælde er det til ingen verdens nytte.

De kommunale bygninger er dårligt isolerede. Det betyder, at en unødigt stor varmeregning hver eneste vinter bliver betalt af de fynske skatteydere.

Vi har ikke råd til at gennemføre energiforbedringer, lyder det fra Jesper Hempler, formand for Miljø-, Natur- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune, SF.

- Det er svært for os politikere at skulle finde penge til noget, hvor man ikke umiddelbart kan se de synlige resultater. Hvis man for eksempel trækker penge væk fra pædagoger eller skolelærere, så mærker man det derude på velfærden. Omvendt ser man ikke umiddelbart effekten, når man putter penge i en bygning, forklarer Jesper Hempler.

Fyn halter efter resten af Danmark

Ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen er det især kommunerne Kerteminde, Langeland, Nyborg og Odense, der døjer med bygninger med dårligt energimærke.

I Kerteminde har 77 ud af i alt 89 kommunale bygninger et dårligt energimærke, det vil sige D, E, F eller G. Kun 12 bygninger i Kerteminde ligger i den gode ende med energimærke A, B eller C. 

- Der har været og er måske stadig en tendens til at tænke for kortsigtet på de investeringer, man bør gennemføre, eller de handlinger, man egentlig bør foretage sig politisk. Der er en tendens til kun at tænke et eller to år frem, siger Jesper Hempler.

Fyn halter generelt efter resten af Danmark, når det gælder energimærkningen af kommunale bygninger.

Mens der på landsplan er 70 procent dårligt energimærkede kommunale bygninger, er der 76 procent i den fynske region.

Energistyrelsen gennemfører energimærkning af kommunale bygninger hvert tiende år, og der skal for en god ordens skyld tages forbehold for, at billedet kan have ændret sig ved næste energimærkning i 2023.

Der har været og er måske stadig en tendens til at tænke for kortsigtet.

Jesper Hempler, Kerteminde Kommune

Relativt bedst blandt de fynske kommuner er Svendborg Kommune. Her er der siden 2012 er blevet investeret målrettet i energiforbedringer af kommunens bygninger.

Den sydfynske kommune har valgt at låne penge til formålet, og der investeres det samme beløb, som der spares på energien.

- Hele investeringen bliver betalt af besparelsen på energiforbruget, så det har faktisk ikke kostet besparelser andre steder, siger Flemming Madsen, formand for Teknik- og Erhvervsudvalget, Soc.dem.

Tør ikke låne penge

Svendborg Kommune har besluttet sig for at investere i alt 72 millioner kroner i energiforbedringer frem til 2020, og regner med til den tid at spare 4,2 millioner kroner på el, vand og varme om året. 

Målet er næsten nået. I dag sparer Svendborg Kommune 3,5 millioner kroner om året som følge af energiforbedringerne.

Løsningen i Svendborg med lånefinansiering af energiforbedringer gør indtryk i Kerteminde Kommune, som dog indtil videre ikke har valgt at gøre det samme.

- Det er dyrt at være fattig, og derfor kommer man ind i en tænkning, hvor man overhovedet ikke tør at optage nye lån af frygt for at lånebyrden bliver for stor, og at det på en eller anden måde kan komme til at gå ud over kommunens drift, siger Jesper Hempler, udvalgsformand i Kerteminde Kommune.

Energimærke på fynske kommunale bygninger

Procentvis andel af bygninger med dårligt energimærke (D, E, F, eller G)

  • Assens: 69 procent
  • Faaborg-Midtfyn: 68 procent
  • Kerteminde: 87 procent
  • Langeland: 88 procent
  • Middelfart: 73 procent
  • Nordfyn: 76 procent
  • Nyborg: 86 procent
  • Odense: 83 procent
  • Svendborg: 60 procent
  • Ærø: 68 procent

Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri. Energimærke 2013-2023.